En vampyrs hemmeligheder

Lørdag, 27. juli 2013
af Redaktionen
Dark Lore Mysteries: The Hunt for Truth er et helt traditionelt Hidden Object Adventure-spil, der veksler mellem udforskning, skærme med skjulte ting og små minispil.

Af Ellen Agger Sørensen

ANMELDELSE

Skræk og rædsel har ramt den lille landsby Wallachian. Flere af byens indbyggere er blevet overfaldet og brutalt myrdet i nattens mulm og mørke. De lokale myndigheder er hjælpeløse og da den lokale magistrat selv bliver myrdet, sender de bud efter dig. Du er nemlig en detektiv, der er kendt for at løse mystiske drabssager. Men er det der foregår i Wallachian mere end en skør morders værk?

Du opdager hurtigt at Wallachian er hjemsøgt af en gammel vampyr. Der er sket noget i byens fortid, som vampyren ønsker at hævne og den nærer tydeligvis et flammende had til Wallachian, men der er ingen af indbyggerne, der lader til at vide hvad det er. Du skal derfor afdække byens hemmelighed og forsøge at stoppe vampyren, før du selv ender i byens lighus.

Download spillet gratis i 60 minutter her...

GENERELT OM SPILLET

Platform: PC
Genre: Adventure Hidden Object
Udgiver: Intenium

Plusser: Fantastisk stemning, god historie
Minusser: Alt for kort, for let

Karakter: 6/10

Som taget ud af Transsylvanien

Spillets fire korte kapitler er fyldt med klassiske vampyrreferencer såsom gamle kister, flagermus, vievand og hvidløgsranker, der hænger foran alle byens huse. Wallachian er som taget ud af Transsylvanien. De uhyggelige omgivelser og den mørke og dystre stemning er noget af det spillet gør bedst. Du føler dig virkelig som detektiv fanget i en lille isoleret landsby, hvor indbyggerne gemmer sig bag låste døre.

Helt traditionelt

Spillet er et helt traditionelt Hidden Object Adventure, der veksler mellem udforskning, skærme med skjulte ting og små minispil. Hidden Object skærmene, som der er rigtig mange af, er lidt ensformige, men de er generelt veldesignede og passer fint i spillets tema. Det samme kan vi dog ikke sige om spillets andre opgaver og minispil, der er alt for lette.

En kort lille lækkerbisken

Der er meget positivt at sige om stemningen og historien i Dark Lore Mysteries, men desværre er spillet alt for kort. Når spillet samtidig er relativt let, så går der ikke lang tid, før du har gennemført det og opdaget Wallachians hemmelighed. Men for fans at klassiske vampyrfortællinger er spillet en rigtig lille lækkerbisken.

Vær med i Familie Journals Spilleklub

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet gratis i 60 minutter her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Twillight City
Mystery Stories: A Vampire Tale