Dramatisk og flot puslespilsoplevelse

Lørdag, 4. december 2010
af Redaktion
I Ancient Quest of Saqqarah skal du have tungen lige i munden for ikke at ødelægge dit næste træk

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE AF ANCIENT QUEST OF SAQQARAH:
Ancient Quest of Saqqarah tager os, som så mange andre casual spil, til det gamle Egypten - men heldigvis er spillet ikke en billig charterrejse, men derimod en nøje planlagt tur, hvor rejseselskabet brænder for at give dig en oplevelse for livet.

Download spillet her...

Med en dramatisk og flot fortalt grafisk historie om den onde gud Seth, bliver vi taget med til ondskabens templer. Allerede fra første sekvens er det tydeligt, at der er kælet for spillets design med mange og flotte detaljer og smuk grafik, der kører upåklageligt selv på lidt ældre computere.

OM SPILLET

Plusser: Genial variation af match-3, smukt med mange detaljer
Minusser: Intet!

Karakter: 9/10

Genre: Match-3
Udvikler: Codeminion
Udgiver: Screenseven

Find de hurtige reflekser frem
Spillet lover match-3, og sådan starter det også... men efterhånden som vi får låst op for templerne bliver match-3 konceptet sat på nye prøver: der skal kombineres, trækkes linier og byttes rundt på brikker.
En af de mere originale udfordringer er, at lave geometriske former ved at flytte rundt på og matche samme farver. De små grå, skal virkelig vækkes til live og man skal have tungen lige i munden så man ikke ødelægger sit næste træk. Men der er også mere tempofyldte baner, hvor det handler om hurtige reflekser frem for grundig omtanke.

Mange missioner
Der er masser af missioner og der bliver hurtigt låst op for dem. Det er muligt at springe mellem templerne, hvilket betyder, at det er let at afveksle mellem de forskellige former for spil.

Udviklerne hos Codeminion har haft en mission om at gå et skridt videre end blot at lave et match-3-spil. Med liv, sjæl og kærlighed har de designet og udviklet et flot puzzle-spil, og som spiller mærker og deler man udviklernes begejstring for dette spil.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Mahjoong - Ancient Egypt
Exorcist