Vind billetter til Sønderborg Sommer Revy: Sidste nyt fra LATTERFRONTEN

Tirsdag, 26. marts 2019
af Redaktionen Foto: Søren Lamberth
Oplev den altid sjove og satiriske Sønderborg Sommer Revy, der i år har fået titlen: Sidste nyt fra LATTERFRONTEN
Vind billetter til Sønderborg Sommer Revy: Sidste nyt fra LATTERFRONTEN

Sønderborg Sommer Revy blev startet i 1982 af Johnna og Leif Maibom og er gennem alle årene vokset og vokset, så den nu ligger helt i toppen af de danske sommerrevyer.

Lige nu står revyen midt i et generationsskifte, hvor Johnna og Leif Maibom giver tøjlerne videre til Jeanne Boel og hendes gemal, scenograf Klaus Kristensen.

De har dog på ingen måde til hensigt at forandre den meget populære revy, der flere gange er blevet kåret som Årets Revy.

Revyen spiller på Sønderborg Teater, som ligger i samme bygning som Hotel Sønderborg Strand, der er revyens faste samarbejdspartner. Det betyder, at man kan spise før revyen, og der er to lækre menuer at vælge imellem.

Man kan enten tage den store sommerbuffet i Restaurant Revyen eller den serverede trerettersmenu i Restaurant Bellevue med et dejlig kig ud til det smukke Alssund.

Man kan også overnatte på hotellet. I så fald skal man bare vælge hele revypakken med billet, menu og overnatning, og så er man godt på vej til en supersjov oplevelse i dejlige Sønderborg.

Spilledage

Sønderborg Sommer Revys spilleperiode er fra den 29. maj til den 27. juli 2019.

Du kan købe dine billetter på tlf. 74 42 87 02 eller via hjemmesiden.

Det sprudlende hold, der skal sørge for at få gang i publikums lattermuskler, består i år af Tom Jensen (Årets Revykunstner 2010), Lone Rødbroe (Årets Kvindelige Kunstner 2014), John Batz (Årets Mandlige Kunstner 2014), Bjarne Antonisen og sidst, men ikke mindst, Jeanne Boel, der også er instruktør og koreograf. Kapelmester er Thomas Pakula, som flere gange er året som Årets Revykomponist.

Johnna og Leif Maibom har i år givet stafetten som chefer for Sønderborg Sommer Revy videre til skuespiller og instruktør Jeanne Boel og hendes gemal, scenograf Klaus Kristensen.

VIND

15 læsere kan vinde to billetter hver til Sønderborg Sommer Revy - fredag den 7. juni, præmieværdi 830 kr.

Hvem er instruktør og koreograf?

Sms FJK JEANNE eller FJK HELLE til 1445 senest den 28. marts.

Pris 10 kr. + alm. sms-takst.* OBS! Præmien kan ikke byttes.
*Tjenesten udbydes af Aller Media Danmark, Havneholmen 33, 1561 København V, 72342000. (Support alle hverdage kl. 9-15.) Ved deltagelse fraskrives fortrydelsesretten. For at deltage skal man være fyldt 18 år.