Foto af lagkage: Jette M. Vesterager
Opskrift på lagkage:
Fødselsdagslagkage
torsdag 15.11.12
- Af Redaktion
Opskrift på en traditionel lagkage med jordbær og makron.
(6-8 pers.)
Lagkagebunde
4 æg
180 g sukker
80 g hvedemel
50 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
PRØV OGSÅ: Opskriften på en lækker lagkagebund af chokolade
Lagkage-creme
2 æg
2 spsk. sukker
Kornene af ¼ vaniljestang
2 dl sødmælk
1½ spsk. majsstivelse
Lagkage-fyld
250 g frosne jordbær
80 g sukker
20 makroner
ANDRE LAGKAGER: Her får du opskrifter på 17 forskellige lagkager
Lagkage-pynt
½ l piskefløde
Glasur
(Evt. gjort rød med lidt jordbærsaft) el. smeltet chokolade
Sådan laver du lagkagen
Pisk æg og sukker med håndmikser i 5 min. på fuld styrke. Sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver ned i æggemassen. Fold det rundt og kom dejen i 3 smurte springforme/lagkageforme med bagepapir i bunden. Bages ved 180° i 8 min. Kom alle ingredienserne til cremen i en mellemstor kasserolle Pisk sammen og bring i kog. Kog i 2 min. og afkøl. Blend jordbær med sukker. Læg makroner på en lagkagebund og kom jordbær over. Læg næste bund på og smør creme på den, inden sidste bund lægges på, og der pyntes med smeltet chokolade, flødeskum, glasur og hvad du nu synes.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere opskrifter på kager:
Opskrift på en dejlig chokoladekage, der smager som en p-tærte
Opskrift på en dejlig nøddekage