Mathilde Norholt: Sådan er mit liv

Mandag, 10. januar 2011
af Redaktion
Familie Journal har mødt Mathilde Norholt, som er aktuel i DR1’s komedieserie ”Lykke”, til en snak om bl.a. barndomsminder og hendes skuespillerforældre
Foto: Birger Storm
Foto: Birger Storm

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Et fint sted. Jeg er glad både privat og professionelt. Og stolt over at være med i "Lykke".

Hvordan er det at spille Maja?
- Sjovt. Hun er sød, sympatisk og skæg at spille. Det skæggeste har været at udforske, hvad hun er for en pige. Og hun er jo varm og glad, og så holder hun af at lytte. Dog er det ikke altid, hun hører, hvad der bliver sagt!

Hvilket barndomsminde har gjort størst indtryk på dig?
- Middagene hos min mormor, når hele familien var samlet, og den stod på god mad og hygge. Det er situationer, jeg forbinder med en udefinerbar ro og den særlige duft, der altid knytter sig til bedstemødre.

Hvem har betydet mest for dig?
- Mine forældre har begge betydet meget og som de to forskellige personer, de er, har de hjulpet og støttet mig på hver sin måde. Også fagligt efter, at jeg endelig erkendte, at det var skuespiller, jeg ville være, hvilket de dog altid har vidst. Min far har endda en overgang undervist mig. Når vi gik i gang, var vi ikke længere Flemming og Mathilde, men lærer og elev. Og det var fedt på den måde at opleve, hvor dygtig han er.

Hvad skulle der ske, hvis du vandt ti millioner?
- Fem af dem ville jeg i hvert fald give til gode formål. Nogle, der involverede børn eller dyr. Så ville jeg købe en smuk lejlighed og holde en stor fest for alle dem, jeg holder af. Og en lille rejse skulle der nok også kunne blive råd til. Hvordan slapper du bedst af? - Med en yogatime eller en stor kop te. Eller ved at slukke min telefon og bruge noget tid sammen med min kæreste eller en god veninde.

Hvad er din livret?
- Tapas. Eller en hjemmelavet burger med masser af grønt. Af Johan Isbrand

Læs også

Maria Hirse:
Sådan er mit liv

Ditte Hansen

Interviewet med
skuespilleren Lisbet Dahl