Pernille Højmark har sluttet fred med sig selv

Lørdag, 15. februar 2014
af Mette Skøtt
Pernille Højmark udgav tidligere på vinteren sin egen erindringsbog, og hun er selv en belæst kvinde, der ikke gider læse hvad som helst. Men hvad har Pernille Højmark egentlig lært, da hun skrev sin egen bog? Få svaret her.
Pernille Højmark - Foto: Birger Storm
Pernille Højmark - Foto: Birger Storm

Pernille Højmark er en af den slags kunstnere som spreder sig over flere kunstformer. Hun er forsanger i bandet Sweethearts, hun er uddannet skuespiller, og sidste år blev hun også forfatter med bogen "Først nu forstår jeg intet."

Der er mange bøger som Pernille Højmark har elsket og grinet af, men hun er ikke typen, der vender tilbage til en særlig god bog, fortæller hun til Familie Journal.

Keld Heick var tidligere på året i Afrika og det var en øjenåbner - læs med her

En fortvivlet teenager

Suzanne Brøgger er en af de forfattere, som Pernille Højmark særlig godt kan lide, og er der bøger, hun ikke bryder sig om, jamen så er det ud med dem:

-… som en hel del, jeg kender, er jeg gået ubehjælpeligt i stå i "Ulysses" af James Joyce. Den er simpelthen kedelig, og er der en ting, kunst ikke må, så er det at kede mig.

Er du ensom? Få inspiration til hvordan, du kan
leve et godt liv i selskab med andre her

En af de helt store læseoplevelser fik Pernille Højmark som ung, da hun læste "Ung må verden endnu være" af Nordahl Greig:

-… en helt fantastisk øjenåbner var den at læse. Med udgangspunkt i Europa i 1900-tallet med alle de store brydninger, der var, fra den russiske revolution til den spanske med en tvivlende englænder som hovedperson og et fantastisk persongalleri. Jeg var selv en meget søgende og fortvivlet teenager, og jeg fik øjnene op for verden og for, at der var ting, der var værd at kæmpe for.

Har du brug for at ændre dit liv? Start med kosten så kommer det andet nemmere. Få gode råd her

Det lærte hun

Man kan lære meget ved at læse om andres oplevelser, men hvad lærer man af at skrive om sine egne? Det svarer Pernille Højmark gerne på:

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at jeg decideret har lært noget nyt om mig selv, mens jeg skrev min bog. Men jeg har måske via den fået forsonet mig med mig selv, mit liv og min fortid. Føler mig både ret så fri og lettet og klar til et helt nyt kapitel i mit liv. Jeg står ved mig selv på godt og ondt og med fejl og mangler.