Opskrifter

Ingefærkrydrede revelsben

Mandag, 28. november 2011af Redaktion
En lækker juleret - prøv den med sauteret græskar

(6 pers.)

1½ kg revelsben
20-30 g frisk ingefær
4 spsk. honning
2 fed hakket hvidløg
3 spsk. sojasauce
Saft af 1 grapefrugt
1 tsk. fire krydderier
1 spsk. citronsaft
½ tsk. majsstivelse

Skræl ingefæren og hak eller riv den. Bland ingefær, honning, hvidløg, soja, grapefrugtsaft, fire krydderier, citronsaft og majsstivelse i en gryde og varm op, til det jævner. Afkøl marinaden lidt. Læg kødet i en lille bradepande og pensl det grundigt med marinaden. Trækker køligt nogle timer eller fra morgen til aften. Sæt det nederst i ovnen og steg det ca. 1¼-1½ time ved 160°, til det er gennemstegt. Med de sødlige sager i marinaden skal der nok folie over den sidste halve time. Skær kødet i skiver og server med skyen fra bradepanden.

Sauteret græskar

400 g skrællet græskar
2 dl æblemost
4 blade salvie
20 g smør
½ tsk. salt

Skær græskarret i skiver. Bland de øvrige ting i en bredbundet gryde og bring i kog. Læg skiverne i og lad dem simre møre på ca. 8 min. Server græskarret varmt eller koldt.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Flere juleretter med gris...


Letsaltet mørbrad
med salat


Rosmarinstegt
flæskesteg


Gule ærter med
flæsk og medister-
pølse











DE FINESTE JULEGODTER

Den smarte julekageform er i silikone, hvis egenskaber gør, at chokoladen, isen etc. nemt falder ud. Formen kan købes for 199 kr. i Familie Journals Shop...

Få tjek på al julemaden her...














Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop