Opskrifter

Små hindbærtærter

Lørdag, 3. juli 2010af Redaktion
Serveres lune med en kugle kold vaniljeis eller cremefraiche

Opskrift på hindbærtærte

(5 stk.)
35 min. + 20 min. i ovnen

200 g mel
60 g sukker
100 g smør
1 spsk. cremefraiche
½ stang vanilje
½ dl vand
80 g sukker
250 g hindbær
1 spsk. smør
30 g sukker
30 g finthakkede mandler
¾ dl mælk
50 g mel
1 æg

Fremgangsmåde til hindbærtærte

Bland sukker, mel og smuldret smør til en grynet masse. Saml dejen med cremefraichen og rul den ud. Beklæd 5 små tærteforme med dejen og lad den hvile koldt i 30 min. Flæk vaniljestangen og kog den med vand og sukker til en sirupsagtig sukkerlage. Skyl hindbærrene, vend dem i den let afkølede sukkerlage og lad dem trække i 15 min. Pisk smør og sukker luftigt. Rør mandler, mælk, mel og æg i smørret. Fjern vaniljestangen og læg hindbærfyldet over tærtebunden. Fordel mandelfyldet over hindbærrene og bag tærterne i ovnen ved 180° i 20 min. Server tærterne lune med vaniljeis eller kold cremefraiche.

Madopskrift Kristina Marckmann

Flere lækre tærter...
Jordbærtærter med mazarinbund
Rabarbertærte med smuldredej
Frugttærte med honningtosca

Du finder flere lækre tærteopskrifter i galleriet

Skønne desserttærter