Opskrifter

Hindbærsnitter

Søndag, 8. januar 2012af Redaktion
Klassisk bagværk, der smager skønt

Ingredienser til hindbærsnitter

(10 stk.)

175 g smør
250 g hvedemel
¼ tsk. hjortetakssalt
50 g flormelis
2 spsk. cremefraiche
1½ dl hindbærmarmelade
½ spsk. kartoffelmel
80 g flormelis
1 spsk. limesaft
1 spsk. sukker-krymmel

Sådan gør du
Hak smørret i hvedemelet, tilsæt hjortetakssalt og flormelis og saml dejen med cremefraiche. Læg dejen i en frysepose og lad den hvile på køl i 30 min. Del dejen i 2 og rul hvert stk. dej ud til en rektangel på 12 x 35 cm. Læg den ene dejplade på en plade med bagepapir og fordel hindbærmarmelade rørt med kartoffelmel over. Læg den anden dejplade over marmeladen og bag kagen ved 180° i 25 min. Rør flormelis med limesaft til en glat glasur og smør den på kagen, mens den stadig er lun. Drys med krymmel, skær den ud i 16 snitter og lad dem køle af.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Mormors abrikosgifler
Banantærte
Linser og medaljer




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop