Opskrifter

Ostefromage med valnødder

Fredag, 18. marts 2011af Redaktion
Dejlig fromage til 12 personer

(12 pers.)

8 blade husblas
500 g blød blå el. hvid Castello
300 g Philadelphia-ost
4 pasteuriserede æggeblommer
¾ dl rom el. sherry
2 pasteuriserede æggehvider
150 g valnøddekerner

Til servering
Vindruer
Usødede kiks el. flutes

Læg husblassen i blød i koldt vand. Del ostene
i mindre stykker og pisk dem sammen med æggeblommer. Tag husblassen op af vandet og smelt den i en skål over simrende vandbad eller ved lav effekt i mikroovn. Bland husblas og rom og rør det i ostemassen. Pisk hviderne stive og vend dem i. Hak nødderne og læg halvdelen i bunden af 2 forme. Bland resten af nødderne i osteblandingen. Hæld den i formene og lad fromagen stivne koldt i 2-3 timer - den kan laves dagen før. Hold formene kort tid i varmt vand og vend fromagen ud på fade.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Tærte med ricottafyld og skovbærcoulis
Hindbærmousse
Lakseterrin med hummer




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop