Opskrifter

Kalveskank à l’orange

Mandag, 30. juni 2008af X
(4 pers.)4 tykke skiver kalveskank (ossobuco)2 spsk. mel2 spsk. olivenolie2 gulerødder2 porrer1 skive selleri1 dl hvidvin2 dl bouillon3 store modne

(4 pers.)

4 tykke skiver kalveskank (ossobuco)
2 spsk. mel
2 spsk. olivenolie
2 gulerødder
2 porrer
1 skive selleri
1 dl hvidvin
2 dl bouillon
3 store modne tomater
2 appelsiner
Timian og merian
2 fed hakket hvidløg
1 bdt. hakket persille
50 g friskreven parmesanost
Salt og peber


Rids kødskiverne i kanten og giv dem salt og peber, inden de vendes i mel. Brun dem i olien og tag dem op. Snit gulerødder, porrer og selleri i mindre stykker og svits dem i gryden. Læg grønsagerne i en mellemstor bradepande og læg kødskiverne ovenpå. Spæd med hvidvin og bouillon og krydr med timian, merian, salt og peber. Sæt det i ovnen 2-2½ time ved 175°, til kødet er meget mørt. Spæd evt. med mere bouillon, mens kødet står i ovnen, og øs jævnligt skyen over kødet. Skær tomaterne i mindre stykker. Riv skallen af den ene appelsin, og skær kødet fra begge appelsiner i mindre stykker. Kom tomater og appelsiner i bradepanden. Bland appelsinskallen med persille, hvidløg og parmesanost og fordel det oven på kødskiverne. Øg ovnvarmen til 225° og gratiner 10-15 min., til overfladen er gylden. Server kalveskanken med pasta eller ris.

Tip: Hvis skiverne er så store, at de ikke kan ligge enkeltvis i bradepanden, lægges de let taglagt. Kom alufolie over fadet, inden det sættes i ovnen og beregn lidt længere tid, 10-15 min.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen