Opskrifter

Kartoffelpizza

Mandag, 30. januar 2012af Redaktion
Sprød, hjemmelavet pizza

(2-4 pers.)

Dej
15 g gær
½ spsk. salt
3 dl koldt vand
1 spsk. surmælksprodukt
1 spsk. olivenolie
2 dl durummel
3 dl hvedemel

Fyld
3 løg
2 fed hvidløg
3 kviste timian
2-3 spsk. olivenolie
Friskreven parmesan
Ca. 300 g faste, kogte kartofler
Salt og peber

Tilbehør
Grøn salat

Bland gær, salt, vand, surmælksprodukt, olivenolie og durummel sammen og rør det jævnt. Rør hvedemelet i lidt ad gangen og ælt, til dejen er så fast, at den kan lægges ud på et meldrysset bord. Ælt den ca. 200 tag og kom den i en ren skål og lad den hæve 30 min. Pil løgene og skær dem i fine tern. Pil og hak hvidløgene. Kom først løg, så hvidløg i en gryde med olie, så de lige koger. Smag løgmassen til med salt, peber og timianblade. Del dejen i fire, rul dejstykkerne ud og smør løgmassen på. Læg tynde kartoffelskiver på og drys salt, peber og timianblade over. Drys med reven parmesan og dryp med olivenolie. Forvarm bagepladen i ovnen og bag pizzaerne ved 250° i ca. 25 min. Serveres med salatblade.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...


Pizza med spinat og
valnødder


Flammkuchen med
løg og skinke


Hurtig pizza med
grillet grønt













Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop