Opskrifter

Fish & chips

Fredag, 13. september 2013af Redaktion
Sprøde torskefileter og pommes frites er klassisk engelsk pubmad og fast food. Fish & chips serveres i et avispapirskræmmerhus wmed salt og lidt malt- eller æbleeddike til at stænke med.

Ingredienser til fish & chips

Chips

(4 pers.)

1 kg faste kartofler
2 l vand
2 spsk. salt
1 l neutral olie til stegning

Fremgangsmåde til chips

Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i stave. Kom dem i en skål med vand og salt og lad dem ligge 20 min., så stivelsen trækker ud. Varm olien op til 160°. Hæld kartoflerne i en sigte og dup dem tørre. Fritér kartoflerne ad flere omgange 4-5 min., til de er møre, men ikke har fået farve, det kan gøres i god tid. Læg dem i en bradepande, efterhånden som de er færdige. Varm lige inden spisetid olien op til 180° og fritér ad flere omgange, 3-4 min., til kartoflerne er gyldne og sprøde. Efter hver fritering skal kartoflerne dryppe af på fedtsugende papir. Giv dem først salt, lige inden, de skal på bordet.

Tip: Når kartoflerne friteres to gange, bliver de luftige og sprøde.


Fish

750 g torskefilét
Salt
1 æg
4 spsk. mel
2 dl fint rasp

Tilbehør
1 håndfuld persille
1 citron
Evt. remoulade

Fremgangsmåde til fish

Gå filéterne efter for småben, skær dem i passende stykker og lad dem trække 20 min. med salt. Varm olien op til 180°. Vend filéterne i mel, så de er tyndt pudret. Pisk ægget sammen med en gaffel og vend fisken i æg og til sidst i rasp. Del filéterne i 2 portioner, så olien ikke bliver for afkølet, når fisken kommes i, og fritér 5-6 min., til fisken er gyldenbrun og sprød. Dryp fiskestykkerne af på fedtsugende papir.
Nip persillen og kom den i den varme olie. Fritér ½-1 min.

Tip: Det tager kun få minutter at fritere fisken, så det er en god idé at have pommes fritterne klar først. De kan holdes varme i ovnen.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Kylling tikka masala
Fiskedeller med dilddyp


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop