Smarte tips og tricks

Søndag, 22. januar 2012
af redaktionen
Det kan være svært at modstå fristelserne - især i en hektisk hverdag. Her er syv gode råd, som du kan have i baghovedet, når du bliver fristet...
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Vidste du, at hvis du hver dag spiser 100 kalorier mere, end du forbrænder, tager du ca. tre kilo på i løbet af et år? Du gør derfor dig selv en tjeneste ved at holde fingrene fra de usunde sager.

Spis bananer
Du kan spise seks store bananer, før du får de samme kalorier, som der er i 100 g banankage eller 100 g citronmåne.

De små sorte
Gajoler, Delfoler og andre æsker af de "små sorte" indeholder ikke ret mange kalorier. Selv om det er lakrids, er der ikke ret meget i en æske, og det betyder, at du sagtens kan spise omkring en halv æske om dagen og alligevel passe dit vægttab.

TIP

Ingen middagsmåltider iført jogging-tøj! Det er hyggeligt at spise iført joggingtøj - men spiser du i almindeligt tøj, for eksempel cowboybukser, vil du typisk spise mindre.

Men pas på
Når du har spist en pose chips, skal du ud at gå i ca. fire timer eller cykle i to og en halv time, før den er forbrændt. Det kommer naturligvis an på, hvor hurtigt du går eller cykler, men det er alligevel tankevækkende, at der skal så meget motion til, for at en enkelt udskejelse bliver forbrændt.

Lidt at tænke over
Prøv at regne ud, hvor mange penge, du bruger på slik. Tænk på, hvor mange gulerødder eller nye kjoler, du kan købe for de penge.
Hvad er nemmest: at skrælle en gulerod eller åbne en pose slik? Kun 20 g sukker mere oven i dit kalorieforbrug hver dag bliver til syv kilo vægtøgning på et år.

Vidste du...
... at for at tabe et kilo rent fedt skal du være i underskud af 7000 kalorier? Det svarer til: Syv plader Marabou chokolade, en gåtur på 100 km, en cykeltur på 280 km eller en svømmetur på tyve kilometer.

Få endnu flere råd med Familie Journal Slankeklub

Læs også:
Sov dig slank
Sådan får du en flad mave