– Jeg kniber og kniber, men lige meget hjælper det, og nu er jeg nødt til altid at have et stort trusseindlæg på, for det er ikke altid til at styre, hvornår jeg lækker, fortalte min kvindelige patient.
Hun var holdt op med at motionere og turde næsten ikke grine eller hoste, for det resulterede ofte i både mindre og større læk.
Denne form for utæthed kaldes stress- eller anstrengelsesudløst inkontinens. Problemet kan følge efter mange fødsler, som kan medvirke til slappe muskler i underlivet, men også alderen har betydning.
Bækkenbundsmuskler og bindevæv bliver slappere med alderen. Knibeøvelser virker forebyggende, men ligegyldigt, hvor mange der laves, kan man stadig risikere at blive inkontinent.
Cirka 500.000 danskere lider af inkontinens i let eller svær grad. Lidt over halvdelen er over 75 år, og kvinder rammes hyppigere end mænd. Yngre mennesker rammes også, og min patient var kun 55 år.
Jeg foretog en gynækologisk undersøgelse og fandt, at bækkenbunden var slap, trods hendes store indsats for at træne den, så her måtte andre midler til.
Patienten blev henvist til en speciallæge i inkontinens hos kvinder, og jeg regner med, at hun vil blive tilbudt en mindre operation for at afhjælpe problemet.
Forhåbentlig kan hun snart motionere og grine uden at skulle klemme sammen og være nervøs for uheld.
Kan hårtab være farligt?
Rejse til Australien: Hvilke vacciner skal jeg have?
Som ung fjernede jeg bygkorn med en papirklips
Vores datter holder sig
Hvorfor er min urin er rødbrun, når jeg dyrker sport?
Kan man behandle sår med honning?
Bør jeg tage Imodium for at undgå ufrivillig afføring?
Er det farligt med al det gylp?