Et år går hurtigt, og her ved årsskiftet har mange for vane at fundere lidt over årets store og små ting.
Skænk også Buller en tanke. Hvordan gik det med ham? Er du tilfreds med dagligdagen med hunden, eller er der plads til forbedringer. Kom du videre i træningen, eller gik det ikke som forventet?
Jeg hører tit nogen sige noget i stil med: ”Tja, Buller er jo blevet seks år, og vi fik aldrig rigtigt gjort noget ved træningen, så nu er det jo nok for sent ”.
Men nej, det er ikke for sent. Måske bliver det ikke helt så forkromet, som hvis der ikke var lavet fejl, og I havde trænet, fra hvalpen var otte uger, men vil du det, kan du ret nemt komme lysår videre, selv med en hund midt i dens liv.
Men du skal selvfølgelig ville det.
Og hvis du har besluttet sig for at ændre noget, vil jeg foreslå dig at lave en liste, helt ned i detaljen, over, hvad der ikke virker hos vores Buller.
Måske hopper han op ad gæster, eller gør af folk og hunde, der går forbi, trækker på turen, kommer ikke på hjemkald, hvis han har opdaget noget sjovere. Dette er bare eksempler, der kan være mange flere eller færre.
Hundetræning er enkelt, og man vil ved eftertanke opdage, at alle de unoder, vores søde Buller har, stammer fra dette ene punkt: lederskab. Det hele udspringer af, om hunden stoler på sin fører, eller om den resignerer og klarer sig selv.
Når listen er færdig – og vær bare helt ærlig, for ingen andre kommer jo til at se den – så tænk over, hvorfor det blev sådan, om du måske er kommet ind i en dårlig cirkel, hvor du accepterer stadig mere og finder på undskyldninger:
”Den skal lige krudte af, så går den pænere …”, eller ”den holder op med at gø efter nogle minutter, men den skal jo forsvare huset” … og måske laver du deciderede overspringshandlinger for dog at få hverdagen til at virke nogenlunde.
Alt dette er jo meget menneskeligt, alle har været der, men slå en streg i sandet, og tænk, at nu er det første dag i Bullers nye liv.
Væk med de gamle mønstre og vaner, start helt forfra med kontakt, sig kun ting én gang, undgå førerfejl, og vigtigst af alt giv Buller en grund til at lystre.
Dette nye tiltag har intet med hårdhed at gøre, tværtimod kommer du til at skændes meget mindre med hunden, når konsekvensen og lederskabet begynder at tage form.
Søg professionel hjælp, hvis opgaverne virker uoverskuelige, for en dygtig træner kan hurtigt sætte en træningsplan op for Buller. Men uden en plan og en vilje går det ikke.
Godt nytår til jer og alle Bullerne!
Så er du ikke alene. Og hvis hundeejere har én ting til fælles, så er det, at de kan tale ret længe om lige præcis hunde og i særdeleshed deres egen hund.
Det kender Hella Joof og Ellen Hillingsø alt til. De to veninder elsker nemlig også de firbenede venner, og i deres nye bog "Hundens bog - et kærlighedsevangelium" nørdes der igennem med alt lige fra opdragelsesfif og brevkasse til hundesange og fortællinger.
Du får lige nu 20% rabat på bogen gennem allerbøger.dk. Derudover får du 5% på bøger, der ikke i forvejen er nedsat, med koden FAMILIEJOURNAL5.
Verden ifølge min terrier
Nej tak til gæster
Du træner også din hund, når du ikke træner
Min hanhund er opslugt af dufte
Kan hunde miste livsglæden?
8 gode råd til kommende hundeejere
Er jeg for gammel til at få en ny hund?
Den svære beslutning: Tid til at tage afsked