Må man - eller må man ikke - komme uanmeldt på besøg?

Jeg blev i foråret alene efter et langt ægteskab. Huset er solgt, og jeg er flyttet til byen og bor nu ganske tæt på mine to børn, en søn og en datter.

Det er helt bevist, at jeg rykkede tæt på dem, men nu er der i min venskabskreds opstået en diskussion, og nu vil jeg/vi gerne høre din mening.

Jeg har et rigtig godt forhold til mine børn, og det har jeg altid haft. Sidst jeg så mine venner fortalte jeg dem, at det er så rart, at jeg bare lige kan komme forbi hos mine børn, og at jeg sommetider bare ringer på uopfordret og spørger, om de giver en kop kaffe.

Det skabte stor diskussion i gruppen, hvor de andre mente, at man ikke kan tillade sig at komme på uventet besøg hos sine børn. Jeg synes, det er noget sludder, og jeg er sikker på, at mine børn synes, det er fint. Men mine venner mener, at mine børn bare ikke nænner at sige fra. De mener ovenikøbet, at ingen børn gider have deres forældre på uanmeldt besøg, og at de aldrig selv ville belemre deres børn med bare at dukke op.

Er det mig, der lige er faldet ned fra månen og ingenting forstår?

Jeg tror, det er en meget personlig sag det der, og der er vist ikke et standardsvar på det spørgsmål.

Hvordan har hverdagen været, da dine børn voksede op? Kommer de fra et hjem, hvor døren bare stod åben, og folk kom uanmeldt forbi?

Personligt kan jeg ikke ret godt lide uventede gæster, og jeg ville ikke selv dukke uanmeldt op hos mine børn, men jeg ville egentlig ønske, det var anderledes. Jeg synes, der er noget fint over, at man har friheden og tilliden til bare at svinge forbi. Pyt med om det roder, eller om man har uglet hår og stadig er i nattøj.

Jeg vil foreslå dig at spørge dine børn. Det er ikke dine venner, der skal afgøre den sag. Det er mellem dine børn og dig. Bed dem om et ærligt svar, og så må I jo som familie have de regler, der passer til jer.

Det er et interessant spørgsmål, og jeg tror, det giver anledning til gode samtaler hos brevkassens læsere.