Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Jeg arbejder på en nystartet virksomhed. Firmaet er i vækst, og derfor bliver der ansat en del nye.
Det sjove, eller burde jeg sige møgirriterende, er, at hver gang, der ankommer en ny til arbejdspladsen, er det altid – ALTID – os kvinder, som viser de nye til rette. Vi oplever aldrig nogensinde en mandlig kollega vise en ny rundt og fortælle, hvor kaffemaskinen står, hvor toilettet er, printeren osv. ALDRIG!
Læs også: Skal jeg råbe op eller tage hurra-hatten på?
Lige for tiden er vi 11 mænd og tre kvinder ansat, og vi kvinder kan simpelthen ikke forstå, hvorfor mændene ikke letter røven og deltager, når de nye kommer til. Er det os kvinder, der er dumme og bare burde lade være med at springe til? Eller er det mændene, der er forkert på den?
Nu blev vi tre kvinder enige om at spørge dig. Er det bare vores mandlige kolleger, der er sådan, og hvad synes du, vi skal gøre?
Der skal ansættes flere hen over sommeren.
Rundviserne
Læs også: Brev til Puk Elgård: Har ikke lyst til primitiv ferie i Sverige
Der findes et ordsprog, der lyder, som følger: ”Lærer man en mand at svømme, så svømmer han. Lærer man en kvinde at svømme, så viser hun de andre, hvordan man gør.”
Nu skal vi jo ikke generalisere, men der er måske noget om, at omsorgsgenet indimellem er lidt mere veludviklet hos kvinder end hos mænd. Kvinder vil simpelthen ofte hurtigere opdage, hvis en ny kollega står midt på gulvet og ser søgende ud.
En mand vil garanteret lige så gerne fortælle, hvor toilettet er, men han er måske længere om at få øje på den trængende.
Et tidligere brev til Puk Elgård: Finder det upassende, at min kollega går uden bh
Kan I ikke gå til chefen og få en ”ny kollega-politik”? Kan I ikke få det sat i system, så der er en hel procedure for, hvordan man modtager nyansatte? I en ny virksomhed skal man hele tiden optimere og tilrette arbejdsgange, og det lyder som et punkt på næste dagsorden.
Jeg tror, at mændene gerne vil dele rundviseropgaven med jer, men ligesom nullermændene bag sofaen så kan det være svært for nogle mænd at få øje på dem, før vi har trukket sofaen ud fra væggen og peget.
I øvrigt skal vi ikke være bange for at guide hinanden. Jeres mandlige kolleger lærer garanteret jer noget godt, og I kan på samme måde lære dem noget godt. Åbn munden. Få det sagt på et møde, og så er den sag sikkert ude af verden.
Kærlig hilsen Puk