Brev til Puk: Skal jeg kontakte mine halvsøskende?

Jeg er en kvinde på godt 50 år, der er vokset op i en kærlig familie med to mindre søskende.

Helt fra jeg var stor pige, har jeg vidst, at min far ikke er min biologiske far. Min mor havde en kort affære og blev gravid, men min biologiske far ville ikke have noget med det at gøre. Han flyttede kort efter til udlandet, og min mor traf den mand, hun blev gift med, og som blev min far livet igennem.

Jeg har aldrig savnet eller set nogen grund til at få kontakt med min biologiske far, som jo åbenbart ikke var interesseret i mig. Min mor har aldrig været meget for at tale om det, og den eneste, som har vidst noget, er min moster, som stadig bor på deres barndomsegn.

Min biologiske far døde for 15 år siden, og nu er begge mine forældre gået bort. Min moster har netop været på besøg, og hun har tilfældigvis fundet ud af, at min biologiske far få år efter min fødsel vendte hjem til egnen, blev gift og fik to døtre – altså har jeg to lidt yngre halvsøstre.

Nu er jeg alligevel blevet nysgerrig. Den ene har jeg fundet på Facebook, og min moster ved, hvad den anden hedder. Der ligger nogle få billeder, og jeg ligner dem – sjovt nok – rigtig meget!

Nu er jeg meget i tvivl om, om jeg skal kontakte dem. De kender formentlig intet til min eksistens, og deres mor lever stadig.

Den mand, som min mor blev gift med, er registreret som min far, så der er ikke noget juridisk spørgsmål, men jeg kunne godt tænke mig at møde mine halvsøstre, selv om det jo ikke er sikkert, at de vil.

Min moster synes, jeg skal forsøge. Min mand siger, at jeg skal lade det ligge, og han vil i øvrigt blandes helt udenom!

Hvad synes du, jeg skal gøre?

Søster

Kære Søster

Jeg kan godt forstå, du er nysgerrig. Det ville jeg også være, og personligt ville jeg kontakte dem.

Det, jeg ville gøre, er jo ikke nødvendigvis det rigtige, men jeg forsøger efter bedste evne at svare ud fra det, min mave og mit hjerte fortæller, og her synes jeg, du skal række ud og se, om der er interesse for at lære dig at kende.

I er voksne mennesker, hvilket jeg mener, er en vigtig omstændighed. Du og dine halvsøskende er etablerede og selvstændige og kan træffe overvejede valg. Når du kontakter dem, kan de sige til eller fra. Du kan lægge lidt forsigtigt ud med at fortælle, at du ved, I er i familie. Tale dig lidt ind på dem og se, hvordan de reagerer. Det virker heller ikke, som om der er utroskab indblandet. Din biologiske far rejste, kom tilbage og fik hustru og børn. Det var altså ikke et sidespring.

Prøv at vende det om. Hvis søstrene havde opdaget, at du fandtes, ville du så gerne have, at de kontaktede dig? Hvis svaret er ja, så gør det. Dine søskende kan selv vurdere, hvorvidt deres mor skal indblandes eller ej.

Jeg kan godt forstå, du er i tvivl, men på sigt kan det forhåbentlig blive en gave og et fællesskab. Jeg ved godt, jeg er en gammel hippie, men jeg synes altså, du skal tage kontakt, men du må være parat til at blive afvist. Det har de jo også lov til. Held og lykke, og lad mig eventuelt høre, hvordan det går.

Kærlig hilsen Puk