Håndboldkamp ødelagde min fødselsdag

Vores familie har været næsten i oprør. Der er ikke så meget at stille op nu, men jeg vil gerne høre din mening om vores dilemma.

Jeg fyldte rundt 15. december, og i meget god tid havde jeg inviteret til fødselsdag, vi har rimelig god plads, så vi skulle være godt 30 mennesker.

Så viste det sig, at Danmark skulle spille VM-semifinale i håndbold netop den aften. Min bror og svigerinde og et par stykker mere af selskabet er virkelig sportsfanatikere, og få dage før, da det gik op for dem, hvad der skulle ske, spurgte de, om jeg ikke bare kunne flytte festen til næste dag.

Der var bestilt mad og arrangeret personale, så det kunne ikke lade sig gøre, og det synes jeg faktisk heller ikke, man kan tillade sig at spørge om. Jeg foreslog dem at optage kampen og se den efterfølgende uden at kende resultatet, men det gad de i hvert fald ikke.

Gæsterne ankom kort før kampstart, og min bror og et par stykker mere satte sig ind på et af børnenes værelser og fulgte kampen. Vi andre fik velkomstdrink. I halvlegen kom de ind til bordet, men nogle af dem sad simpelthen og fulgte kampen på deres telefon, og da det blev spændende, forlod en del af gæsterne igen festbordet og så kampen på et af børneværelserne.

Jeg synes faktisk, at det ødelagde min fest, og jeg mener, det er voldsomt uopdragent.

Stemningen var virkelig på lavpunkt resten af aftenen, og de håndboldinteresserede skred heldigvis hjem. Jeg kom virkelig op at skændes med min bror og svigerinde og sagde, at de hellere skulle have holdt sig væk, og de svarede, at det ønskede de også, at de havde gjort. Vi har været uvenner siden!

Vores forældre prøver at mægle, men tager nærmest min brors parti. Vi skal jo forstå, at sport betyder meget for dem, siger min far. Som for øvrigt også listede ind og så det sidste af den kamp.

Hvad kunne vi have gjort i den situation? Og hvad synes du i det hele taget om familiens opførsel?

Av! Jeg tror, det er bedst, at jeg sætter mig under bordet og skammer mig, mens jeg skriver mit svar.

Ser du, samme aften, som du holdt fest, var jeg også til fest … og ... jeg … satte ... mig … i sofaen … hos værtsparret … og ... så …håndbold. Undskyld. Det var ikke i orden. Jeg ved det. Jeg tjekkede dog lige med værtsparret først, og de sagde, det var okay, men var det nu også det?

Jeg forstår din skuffelse. Det er svært at forklare, hvorfor sport er så dragende, og den problematik, du bringer til torvs, vil altid være en deler. Du ville kunne opleve at komme til fest hos passionerede sportselskere, som uden at blinke ville flytte hele middagen ind foran fjernsynet, og så ville alle dem, der ikke gider se kamp, tænke, at de var bindegale.

Jeg ved ikke, hvad du kunne have gjort for at undgå det. Man ved jo ikke på forhånd, hvem der kommer i f.eks. semifinalen. Men der er ingen grund til, at det skal splitte familien for evigt.

Se at blive gode venner igen. Det er ikke personligt. Det er uheldigt, det er skørt, det er dumt, det er alt muligt, men det er ikke noget, der for altid må ædelægge dit og din brors forhold.

Du må ikke blive vred på mig for at skrive dette, men det hedder ikke halvleg, når de holder pause. Der er første halvleg og anden halvleg, det er begge spilleperioder, og mellem de to er der pause. Undskyld, men jeg er sportselsker. Jeg kan ikke gøre for det.

Jeg håber inderligt, I finder sammen i familien igen og håber på tilgivelse for alle os, der gav anledning til irritation og splittelse den aften i december.