Hvordan kom du ind i branchen?

Lørdag, 20. juli 2024
Af Puk Elgård
Foto: Colourbox
Læseren er nysgerrig efter at høre om Puk Elgårds rejse i mediebranchen. Læs Puks svar til læseren her.
En mandlig journalist

Kære Puk

Jeg har fulgt dit arbejde i mediebranchen med stor beundring for din evne til at formidle på tværs af forskellige platforme. Jeg har altid haft en interesse i mediebranchen og den magt, den har i forhold til at formidle information og skabe forbindelser.

Jeg er meget interesseret i at høre mere om din rejse i branchen, og om der var et særligt øjeblik eller en oplevelse, der fik dig til at forfølge en karriere inden for medierne? Ser frem til at høre dine tanker og erfaringer.

Celina

Kære Celina.

Jeg ved faktisk ikke, om spørgsmålet var tiltænkt mig privat, men da det er havnet i brevkasseindbakken, er betingelserne sådan, at jeg svarer i bladet og ikke personligt.

Jeg vælger at tage dit brev med, fordi det er et spørgsmål, jeg faktisk bliver stillet rimelig ofte, både ved private lejligheder, og når jeg møder unge på gaden. Den forjættede mediebranche drager mange.

Tak for de pæne ord, Celina. Livet i mediebranchen har været mit omdrejningspunkt i 30 år nu. Jeg kom lidt sidelæns ind i fjernsynet – uden en journalistisk uddannelse. Jeg var egentlig skuespiller, før jeg havnede i tv, men sendte et bånd (som det hed dengang, og det var et bånd) til Danmarks Radio med en castingvideo, og så blev jeg faktisk ansat. Først på børneprogrammet Børne1’eren, og herefter gik det slag i slag.

Mange tror, at livet i mediebranchen er en dans på roser. Men jeg kan godt fortælle dig og andre, der gerne vil den vej, at livet i den branche også på mange måder kan være benhårdt og direkte usundt.

Man arbejder ofte under helt ekstreme vilkår. For mit eget vedkommende har jeg altid lagt stor vægt på forberedelsen. Jeg har nok følt, at når jeg ikke var uddannet, så skulle ingen komme og sige, at jeg ikke var dygtig. Så jeg har altid sat mig meget ind i tingene og øvet mig meget, fordi jeg ikke ville falde igennem.

Du spørger, om der er noget særligt, der bragte mig den vej. Måske, men jeg følte faktisk ikke, at jeg havde så mange andre muligheder. For jeg kunne ikke koncentrere mig om at tage en uddannelse.

Min barndom og ungdom var fyldt med mange udfordringer, og jeg havde ikke ro til at sætte mig på skolebænken og høre efter og lære på den måde. Jeg måtte finde et arbejde, hvor jeg kunne komme igennem med learning by doing-metoden. Så jeg lærte faktisk at lave fjernsyn samtidig med, at det blev sendt.

Derfor er jeg også stor fan af erhvervsuddannelserne. Jeg ved nemlig, at mange unge har det, som jeg havde det dengang, og skal ud og have fingrene i opgaverne.

Jeg har aldrig set på mediebranchen som et sted, hvor jeg kunne bruge en magt. Det har ikke været det, der drev mig, men du har ret, når du bruger ordet, for medierne har stor magt. Det er et stort ansvar at forvalte viden, så det bliver troværdigt og rigtigt, og den tid, vi står i, er vanskelig, fordi der hele tiden er mange falske nyheder i omløb.

Hvis det er magten og muligheden for at dele informationer, du går efter, skal du lave undersøgende journalistik, for den slags kan vælte systemer. Og så skal du søge ind på en af journalistuddannelserne.

Dette var en kortfattet overflyvning om mediebranchen. For mig er glamour og den slags helt ligegyldig. Den bruger jeg ikke til noget, men jeg elsker stadig mit job, for det åbner nemlig fællesskaber og forbindelser, som du skriver.

Held og lykke.

Mange hilsner fra Puk