Hvordan tager vi bilnøglerne fra min gamle far?

Min far kan ikke længere køre bil på forsvarlig vis, men det kan han ikke selv indse og bliver rasende, når vi påtaler det. Men hvad gør jeg?
Af
Puk Elgård
Tegning af bilnøgler
Min far er blevet farlig i trafikken.
Illustration: Birgitte Ahlmann
Annonce

Kære Puk

Jeg sidder her og tuder, for jeg har lige haft en forfærdelig samtale med min far.

Lidt om mig: Jeg er en ud af tre døtre. Vi har stadig vores gamle forældre, og da jeg bor tættest på, er det ofte mig, der tager de svære samtaler og situationer.

Denne gang er det rigtig svært, og jeg er så ked af det: Min far har hele sit liv været en god bilist. Han går meget op i sine biler, og jeg husker fra min barndom, hvordan han hver søndag vaskede bil, og vi har altid været på bilferier gennem Europa.

Kort sagt: Han elsker at køre og har gjort det virkelig meget. Nu er han i imidlertid flyttet til byen, han er blevet meget gammel og også syg, men han insisterer stadig på at køre.

Forleden skulle vi køre sammen, og jeg var i chok bagefter, for han var tæt på at køre ud for rødt i et meget trafikeret kryds, og hans overblik var virkelig dårligt. Jeg valgte ikke at sige noget der, men var klar over, at jeg må tage ansvar for situationen. Han er farlig for sig selv og sine medtrafikanter.

Jeg vendte det med mine to søstre, og de var sådan lidt, nårh ja ... han kan vel godt lige futte ned og handle. Men det kan han altså ikke.

I dag forsøgte jeg at tale med ham, og han blev eddikesur. Rasende. Jeg skulle overhovedet ikke bestemme, hvad han kan og ikke kan, og han var så vred, da jeg gik.

Hvad i alverden gør jeg?

Jeg er så ulykkelig og bange for, at der sker en ulykke, og at nogen dør.

Datteren

Kære Datteren

Det er vel nok en rædsom situation, og jeg kan godt forstå, at du er dybt ulykkelig.

Reglerne siger, at man som +70-årig ikkelængere skal have en lægeattest, når man skal have fornyet sit kørekort, med mindre man tidligere har fået kortet udstedt med tidsbegrænsning. De fleste kan derfor få fornyet deres kørekort uden lægeattest.

Jeg vil nu alligevel anbefale dig at ringe til din fars læge og fortælle om din observation. Lægen må ikke som sådan tale med dig om din far, men må gerne modtage informationer fra familien. Du skriver, din far er syg, så jeg antager, at han og lægen måske jævnligt er i kontakt? Det kunne jo være en god idé, hvis lægen tager snakken om trafik og kørsel op næste gang, de ses.

Og så synes jeg, du har gjort det helt rigtigeved at tale med din far. Og det skal du gøre igen. I en omsorgsfuld og ikke konfronterende tone. Fortæl, hvad du oplevede på køreturen, og del din bekymring for ham og de andre trafikanter. Måske skal du også regne med, at din samtale gør mere indtryk, end du tror.

Når din far har en stille stund, kan det være, at han fordøjer det hele og lader det synke ind. En såret hanløve brøler også højt for at fortælle, at den stadig er farlig og kampklar. Det her er et spørgsmål om kontroltab, tab af evner og tab af muligheder. Det er svært for din far at erkende, at han er ved at miste de evner, han tidligere har haft.

Elsk ham og vis ham omsorg. Men hold fast i, at han er en farlig bilist.

Jeg synes, dine søstre også må på banen. Det kan da ikke bare være dig, der står med det hele. Og hvad med din mor? I må væreflere, der hjælper til her.

Lad din samtale synke ind. Tag emnet op igen, og se, om han ikke lader bilen stå lidt, mens han fordøjer. Det håber jeg. Og ellers må I skrue bissen lidt mere på. Det kan i sidste ende handle om liv og død. Du har gjort det helt rigtige ved at tage samtalen og passe på din far og os andre i trafikken. Hold fast i det.

Mange hilsner fra Puk

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.