Kære Puk
Veninden snakker for meget
Jeg er en 35-årig kvinde, der lever sammen med min fantastiske kæreste gennem nu to år og mine tre børn.
Min kæreste og jeg har haft ét enkelt skænderi, ellers har vi været meget gode til at snakke om tingene. Jeg føler virkelig, at jeg har vundet i livets lotteri med ham. Han er både sød, skøn, lækker, fræk, og han har altid arbejdet hårdt for, at jeg og børnene skulle have det godt.
Vi skal giftes til april, og da jeg har været gift før, ønsker jeg aldrig nogensinde at skulle gennem en skilsmisse igen.
Forleden ville jeg logge ind på borger.dk og få styr på ægteskabserklæring og navneændring. Da min telefon drillede og bare stod og blinkede, spurgte jeg, om jeg lige måtte låne internettet på hans telefon.
Han var meget modvillig, jeg fik den dog, men han kunne slet ikke holde det ud. Han sad egentlig og spillede Playstation ved siden af, men han pausede sit spil og sad og kiggede mig over skulderen. Som om der var noget, jeg ikke måtte se.
Senere havde min datter lånt hans telefon til at se en tegnefilm, men da hun var gået fra den, lå den bare og brugte strøm, uden at nogen så filmen, og han spillede stadig Playstation. Så jeg tog telefonen, lukkede ned for Disney+ og gav ham telefonen. Han gik helt i panik over at se mig med telefonen.
Ingen af os har nogensinde kigget i hinandens telefoner eller snaget i hinandens privatliv på den måde, så jeg forstår ikke, hvorfor han reagerer sådan.
Jeg sagde det til ham og tilføjede, at alle mine alarmklokker ringede. Han garanterede mig, at han ikke holder noget hemmeligt, men jeg har stadig den følelse, og den æder mig op
Hvad stiller jeg op?
Den tvivlsomme
For at være helt ærlig kunne jeg få næsten samme reaktion, hvis nogen skulle bruge min telefon, og det er ikke, fordi jeg har noget som helst hemmeligt i den. Telefonen er efterhånden blevet en forlænget del af en selv og dermed en meget personlig genstand.
Men jeg ved ikke, om det er forklaringen på din kærestes adfærd – og i hvert fald har hans ageren gjort dig utryg. Så der er ikke andet at gøre end at sætte jer og få endnu en snak om det her igen.
Fortæl ham, ganske som du har skrevet til mig, at du er utryg, at det æder dig op, og at I må tale om det en gang til.
Hvad er det for alarmklokker, du taler om? Er det alarmklokker, der hører til i et andet forhold? Eller nogle, der før har ringet i forhold til din kommende mand?
Du må gøre dit hjemmearbejde, kigge ind i dig selv og se, hvad der får de klokker til at ringe. Ligger der en generel tvivl hos dig, som du skal have kigget på.
Du skriver, at I taler godt sammen, og så kan I også tale om det her. Om nogle måneder er I gift, og så vil der også fremover komme udfordringer og svære ting, I skal tale om. Der skal være plads til, at du kan lufte din utryghed, og han skal give plads til at rumme den. I kan lige så godt få hevet plasteret af den her sag.
Fortæl ham (igen), hvordan du har det.
Mange hilsner fra Puk