Barnebarnet presses af fars fodboldambitioner

Hvad gør man, når man kan se, at ens barnebarn ikke er glad - fordi han presses til at dyrke fodbold på et plan, som kun hans far er vild med?
Af
Puk Elgård
Han - og hans far - har kun fodbold i hovedet
Han - og hans far - har kun fodbold i hovedet
Illustration: Birgitte Ahlmann
Annonce

Kære Puk

De seneste måneder har der været en udvikling i vores familie, som gør mig noget utryg. Vores datter og svigersøn har to drenge, og den ældste på ni år har altid været glad for at spille fodbold.

Hans far går virkelig meget op i sporten, og nu mener han, at knægten er et stort talent. Indtil for et halvt år siden spillede han i den lokale klub, men talentspejdere, eller hvad det er, fra den nærmeste store klub har spottet ham, så han nu er rykket over og spiller for klubben, som har et førstehold i superligaen. Hans far kører ham frem og tilbage til træning flere gange om ugen samt til kampe i weekenderne.

Alt drejer sig efterhånden om fodbold, og vores svigersøn har sagt lige ud, at fodbold faktisk er vigtigere end skolen, fordi han anser sin søn for et talent, som kan drive det meget vidt og formentlig kan komme til at tjene mange millioner i fremtiden.

Vores datter retter sig efter alt, hvad hendes mand siger. Og hvis det bare var sådan, at barnebarnet stadig syntes, det var sjovt, var det måske i orden, men det virker faktisk, som om det er ved at være for meget for ham.

En dag, da han var alene hos os, prøvede jeg at spørge ham lidt ud, og han sagde noget i retning af, at “far vil så gerne have, at jeg træner hele tiden”. Og da jeg prøvede at spørge, om han stadig var glad for det, veg han udenom.

Efterhånden ser knægten ingen af skolekammeraterne eller drengene fra sin gamle fodboldklub, fordi alt går op i træning. Min mand siger, vi skal blande os udenom, og det samme gør min datter, men jeg er faktisk rigtig bekymret.

Skal jeg bare holde min mund, eller kan du give et godt råd?

Fodboldmormor

Kære Fodboldmormor

Der er absolut ingen grund til at lære dit barnebarn, at man ikke taler om de følelser, man har. Hvorfor skal en ung mand vokse op og have en forståelse af, at man skal gemme de svære tanker og bare rette ind?

Som i så mange andre miljøer er der også i sportens verden kommet langt mere fokus på mentalt helbred (og hurra for det).

Vis dit barnebarn, at det er okay at føle sig træt, presset eller uoplagt. Hjælp ham med at formulere sine tanker og bistå ham, når han skal tale med sin mor og far. Tal endelig med ham om det.

Kæft, trit og retning er fra en gammel tid. I dag er det tilladt at mærke sig selv, mens man når sine drømme.

Varme hilsner fra Puk

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.