Kære Puk
Støtte til nye forældre
Corona mig her og corona mig der, jeg er simpelt hen bare så træt af det. Man hører ikke om andet, og nu løber det helt løbsk igen.
Læs også: Brev til Puk: Jeg er bange og tør ikke gå ud
Jeg kan ikke overskue, at vi måske skal lukke samfundet ned igen, og at vi skal leve i den uvished hele tiden. Det tærer på mit humør og mit overskud. Jeg har ikke lyst til noget, for jeg føler, det hele kan være lige meget. Jeg ved ikke, om man kan beholde sit arbejde eller se sine børnebørn, eller om jeg bliver syg og får senfølger. Vi har jo ingen kontrol over situationen.
Ja, undskyld, jeg bare brokker, men jeg er så træt af det.
Den coronatrætte
Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 bliver ikke mit bedste år
Jeg forstår dig. Det er en meget vanskelig situation. Uvisheden er nok det værste. Vi ved ikke, hvornår coronaen slipper sit tag i os. Vi ved ikke, hvornår vi er forbi, og hvor meget coronaen har revet med sig, når den engang forsvinder.
Den bedste måde at spå om fremtiden på er ved at se på fortiden, og hvis vi ser på fortidens pandemier, så fortæller historien, at man kommer igennem. På et tidspunkt vil vi kunne sige: ”Dengang coronaen rasede.” Vi vil kunne omtale pandemien i datid. Men lige her og nu må vi være i den. Vi har ikke andet valg.
Læs også: Læser til Puk: Rart at slippe for pligt-knus
Tanker om job, børn, smitte, ensomhed og så videre kan gøre os alle søvnløse. Det kan virke uoverskueligt. Jeg tackler selv situationen ved at fokusere på de små ting. Det lyder banalt, men det gør jeg altså.
Jeg har for eksempel dyrket tomater i haven i år. Det er første gang, jeg har haft noget, der ligner en nyttehave, og jeg har fundet tiden til højbede, fordi jeg har været mere hjemme. Nu plukker jeg tomater hver morgen og glædes over dem. Jeg tvinger faktisk mig selv til at sige ”hej, tomat. Tak, fordi jeg må plukke dig” og så mærke den lille glæde ved at kunne gøre det.
Sådan gør jeg også med andre ting. Jeg opholder mig meget i naturen. Der lægger jeg mærke til de gode ting og takker for dem. Jeg tvinger mine tanker over i et positivt sted. Jeg smager ekstra på kaffen og nyder duften. Jeg køber en buket blomster til mig selv, eller jeg sætter mig og ser en god film.
Læs også: Puks brevkasse: Hvordan får jeg mit frirum tilbage?
Jeg ved godt, det ikke fjerner bekymringerne eller tager angsten for en fyring, men det hjælper i hvert fald heller ikke kun at tænke negative tanker. Man skal hanke op i sig selv og huske, at coronaen ikke er en personlig fornærmelse. Vi er alle i pandemien over hele kloden, og vi skal igennem den sammen.
Op med humøret. Tag dine forholdsregler. Brug håndsprit, hold afstand, luft ud, vask hænder, tag maske på, og følg de anvisninger, der er. Få øje på de gode ting, og sig dem højt. Vi er nødt til at være stærke.
Jeg prøver ikke at nedgøre dine bekymringer, for de er reelle nok, men jeg ved, at det ikke løser noget som helst at tænke negative tanker dagen lang.
Stort kram.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Fortvivlet farmor til Puk: Jeg mister kontakten til mine børnebørn