Puks brevkasse: Hvor er min glade hustru?

Min mor har holdt Familie Journal så længe, jeg kan huske, og jeg læser med interesse dine svar i hendes blad. Nu håber jeg, at du kan rådgive mig i en svær situation.

Min hustru, som jeg elsker højt, er ved at drive mig til vanvid. Jeg kan ikke genkende hende. Før i tiden var hun ét stort smil og havde en masse energi. Nu er hun indelukket, har ikke lyst til noget som helst, har smerter, sover dårligt og er voldsomt irriteret. Bider af os alle sammen. Jeg føler, familien lister rundt om hende, og det er meget anstrengende.

Hvor er min glade hustru? Jeg har ikke set hende det seneste år.

Jeg har selvfølgelig prøvet at tale med hende, men hun kan heller ikke rigtig selv sætte ord på, hvad der er i vejen. Hun passer sit job, og hun fungerer, men hun er så anderledes. Vi er begge sidst i 40’erne, og hun er tjekket igennem hos lægen og fejler ikke noget.

Jeg er ved at eksplodere over hendes dårlige humør og samtidig bekymret over, hvorfor hun er, som hun er. Jeg har selvfølgelig hørt om overgangsalder, men lyder noget af det her som overgangsalder? Og hvad gør jeg, hvis det er?

Jeg overvejer også, om hun har en anden og er stresset over at skjule det for mig. Hvad gør jeg?

E.

Kære E.

Oh yes! Det lyder rigtig meget som symptomer på overgangsalder.

Der er en masse teknisk om, hvornår den egentlige overgangsalder sætter ind, men det vil jeg ikke kede dig med, lad os blot koncentrere os om din kones tilstand. Her husker du lige, at jeg ikke er læge, og hvis du ser eller mærker en meget alvorlig ændring i din kones adfærd, og hun taber sig, mister appetit, går helt i sort og så videre, så skal hun naturligvis søge læge igen. Du skriver, at hun er undersøgt, men vær alligevel fortsat opmærksom.

Når det er sagt, så er det, du beskriver, i hvert fald alt sammen noget, jeg selv har haft i forbindelse med min overgangsalder. Jeg kan fortælle dig, at det er en ordentlig omgang at komme igennem.

Jeg kan godt forstå, at du ikke kan genkende din hustru, og jeg er ret sikker på, at hun heller ikke kan genkende sig selv. Man kan være meget ulykkelig og forvirret indeni. Man ved godt, man bider af folk og ændrer sig, men det er, som om man er besat af en ond ånd og ikke kan forhindre diverse udbrud. Jeg havde også en periode, hvor jeg havde ondt i hele kroppen.

Jeg vil egentlig bare opfordre dig til at elske din kone endnu højere i de år, der kommer nu. Hun har brug for det. Det er simpelt hen en så forvirrende tid for en kvinde, hvis man er hårdt ramt af overgangsalderen. Man er bims, skrøbelig, træt, ked af det, energiforladt og helt forkert. Det er svært at finde ro, og det er en sorg og en afsked. Der foregår alt muligt.

Kan du prøve at lade være med at tage det personligt? Kan du prøve at se kampen og afmagten i stedet for irritationen? Din hustru er på hårdt arbejde lige nu. Find nogle smuthuller. Omgiv dig med mennesker med god energi, og lad op sammen med dine venner. Og selv om man er i overgangsalderen, kan man godt tåle, at den, man elsker, lægger armen omkring en og siger “hey, hvor er du? Jeg savner dig.” Det kan man godt tåle, og det må ens nærmeste godt gøre, så man af og til kommer ud af sit kaos.

Jeg håber, det hjalp dig lidt. Der er jo forskellige muligheder for at afhjælpe overgangsalderen, men her skal I søge læge eller gynækolog.

Mange hilsner fra Puk