Puks brevkasse: Kun én side af historien

Sikke et svar, du giver søsteren, hvis mor har givet broren en masse penge (i FJ 7).

Når en forælder har forfordelt ét barn i lang tid, og man opdager det i forbindelse med vedkommendes død, så føler man sig meget snydt. Der er så mange følelser knyttet til det, blandt andet følelsen af at være mindre elsket.

Det er ikke ok, at en forælder forfordeler, men du bagatelliserer det hele. Fortæller søsteren, hvad hendes mor har ment. Hvilket du ikke aner noget om. Det er så ufølsomt. Stakkels kvinde. Hun må ikke være vred, skriver du. Hun skal ikke føle det, hun føler. Uden at du fortæller hende, hvad hun skal føle.

Det er da godt, du ikke arbejder med mennesker ud over denne spalte. Hvordan havde du selv følt det? Du havde taget det helt rationelt? Det tror jeg ikke på.

Men man skal i hvert fald ikke henvende sig til dig for at få støtte.

Liv.

Kære Liv.

Velkommen til brevkassen, og tak for din tilbagemelding. Hvis læserne ikke husker brevet, du kommenterer, kan jeg kort opsummere, at en kvinde efter sin mors død opdager, at moren gennem længere tid har givet en anselig sum penge til en søn, altså brevskriverens bror. Dette er aldrig blevet italesat, mens moren levede. Modtageren af pengene havde svært ved at klare sig selv, mens søsteren var selvkørende.

Liv, du skriver til mig, at jeg ikke aner, hvad hendes mor har ment. Det har du helt ret i: At være brevkasseredaktør har den ulempe, at man kun hører den ene side af historien. Sådan er konceptet, hvilket selvfølgelig giver et unuanceret billede af situationen, og jeg må derfor forholde mig til de linjer, jeg får.

Jeg vil minde dig om, at du selv antager, hvordan jeg ville føle i en given situation. Du mener ikke, jeg ville være rationel, og du tror ikke på mig. Det er antagelser.

Jeg ved, jeg ikke ville bruge mange bitre kræfter på at være vred over noget, der var sket, og noget, jeg ikke kunne ændre.

Jeg er ked af, at du opfatter brevkassen som et sted, hvor man ikke må føle noget, eller hvor jeg bestemmer, hvad man må føle. Det er absolut ikke min hensigt.

Men hvis mine svar kun indeholder medvind, og jeg kun fortæller, det er synd for folk, så føler jeg ikke, jeg gør mit arbejde ordentligt.

Jeg takker dig for din mening. Alle de breve, der kommer til brevkassen, betyder noget for mig, og jeg vil se, hvad jeg kan lære af det, du har skrevet.

Varme hilsner fra Puk.