Puks brevkasse: Lyver hun om overgreb?

For et års tid siden fandt min bror en ny kæreste, og de er nu flyttet sammen. Han har sine to mindre børn hver anden uge, og hun har en dreng, der bor hos dem fast. Han har adhd med deraf følgende problemer i skolen.

Min brors kæreste lider af forskellige dårligdomme som fibromyalgi og andet, som jeg ikke har så meget forstand på, men hun har haft fleksjob og er også i lange perioder sygemeldt.

Jeg ved godt, det ikke lyder pænt, men jeg synes, hun har vældig meget energi til at ses med veninderne og sin søster, men hun kan ikke passe et almindeligt arbejde.

Hun er meget snakkende og er sådan set ret festlig at være sammen med, og så ryger der som regel temmelig meget vin og øl ned, når der er sammenkomster i familien. Hun kom hurtigt til at betragte mig som sin fortrolige, jeg er uddannet lærer, og vi har talt rigtig meget om hendes søn og hans problemer.

Det er jo forståeligt, at hun har brug for at tale med nogen om det, men for at par måneder siden tog samtalen en drejning. Når vi taler sammen alene, er hun begyndt at fortælle, at hun har været udsat for overgreb, da hun var lille. Hun siger, at en voksen forgreb sig seksuelt på hende, da hun var seks år.

Hun har været meget vævende omkring det, og jeg blev selvfølgelig temmelig chokeret. Jeg spurgte selvfølgelig, om hun havde henvendt sig til en anden voksen eller bedt om hjælp. Til det kom der nogle underlige forklaringer om, at hun ikke kunne tale med nogen om det på grund af den mand, som havde begået overgrebene – hun har ikke sagt, hvem det er, men kommer med nogle underlige antydninger.

Hun har snakket om det et par gange, og fortællingen er lidt forskellig fra gang til gang. Jeg har faktisk en stærk følelse af, at det, hun fortæller, ikke er sandt.

Af og til har vi været sammen med hendes søster, og når jeg har sludret med hende, har jeg indtryk af, at de havde en god barndom, også selv om forældrene var skilt.

Jeg har ikke lyst til at sige, at jeg tror, hun lyver – for hvis det nu skulle være sandt, men jeg er faktisk træt af at høre på det. Jeg har overvejet lidt at tale med søsteren, men kender hende jo ikke særlig godt. Og jeg har lovet ikke at sige noget til min bror.

Har du et råd til mig – for hvad skal jeg stille op med den situation, som efterhånden går mig lidt på.

Søster.

Kære Søster.

Hvis din brors kæreste har været udsat for overgreb og er i gang med at erkende det, skal hun guides videre til nogle professionelle, der kan hjælpe hende. Det er ikke noget, du kan løse.

Ofte tror vi, at vi skal løse, fikse ting, når nogle betror sig til os. Det skal vi ikke altid. Vi kan lytte og kan stille åbne spørgsmål som f.eks. ”hvad har du tænkt dig at gøre ved den situation, du er i?” Eller ”hvad kunne være den næste rigtige beslutning, du kunne træffe for at komme videre i dit liv?”

Det virker, som om du har en forventning om at være den, der finder ud af, om hendes fortælling er sand. Eller den, der får det hele til at gå væk. Det er ikke din opgave at kigge familien over skulderen og vurdere som en detektiv, hvem der har gjort hvad.

Ud fra dit brev er det ikke til at vide, hvad din brors kæreste har oplevet. Det kan være sandt, og det kan være usandt. Men hvorfor skulle hun egentlig lyve om det?

Hvis det er sandt, så er det ikke ualmindeligt, at erindringer om overgreb dukker op i glimt, og man har brug for at stykke dem sammen. Når hun tager emnet op næste gang, så spørg hende, hvad hun ønsker fremadrettet. Har hun lyst til at gøre noget ved de overgreb? Har hun lyst til at tale med en professionel om det?

Guid hende videre. Sygdom, alkohol og måske overgreb er en voldsom cocktail. Det er alt for stor en opgave for dig.

Hun har det svært. Du virker til at have overblik og styr på tingene i dit eget liv. Det er godt, det mener jeg, men det er også vores opgave som medmennesker at forstå, at vi ikke alle sammen handler snorlige og er konstruktive og fremadskuende i de valg, der bliver truffet.

Din brors kæreste har et svært liv. Lyt, stil åbne spørgsmål og hjælp hende videre uden at have forventninger om selv at skulle være den, der løser situationen.

Varme hilsner fra Puk.