Jeg har mødt en ung mand, som jeg er meget glad for. Han er sød, varm og betænksom. Han vil gerne være pædagog, og det, tror jeg, han vil være super god til.
Vi har kendt hinanden et halvt års tid, og jeg tror, han kunne være manden i mit liv ... lige bortset fra at mine forældre gør modstand.
Jeg kommer fra en lidt velhavende familie. Min far har eget firma, og min mor arbejder i en høj stilling. Vi bor i den helt anden ende af byen end min kæreste, og hans forældre har en noget anden historie end vores.
Min mor og far bliver ved med at prikke til og mig spørge, om jeg nu er sikker. De siger det ikke sådan helt ligeud, men på deres spørgsmål, om jeg synes, det er ambitiøst nok at ville være pædagog, og om hvad hans forældre laver, kan jeg jo godt høre, at de ikke synes, hverken han eller hans familie er fine nok til dem.
Jeg er bange for, at det vil skabe problemer i fremtiden, hvis jeg vælger en mand, de ikke synes godt om. Jeg er jo helt og aldeles fars pige, og det er virkelig et dilemma, som jeg tænker meget over.
Har du et råd?
Pigen
Mange piger er fars pige, men på et tidspunkt så kicker kærligheden ind, og så må selv de mest dedikerede far-fans dele deres opmærksomhed med den partner, de vælger.
Du skriver ikke, hvor gammel du er, og om du bor hjemme? Men under alle omstændigheder skal du jo formodentlig ikke leve resten af dit liv med din far som eneste ledestjerne.
Hvis du tror på kærligheden, så hold fast. Det virker til, at det er en rigtig fin ung mand, du har fundet, og det er ikke rimeligt, at din familie bedømmer ham på hans forældre og på den uddannelse, han selv ønsker at tage. Pædagog er i øvrigt et meget vigtigt erhverv. Punktum.
Den unge mand skal bedømmes på, om han er en dejlig kæreste og et fint menneske, der er god ved dig.
Jeg tror altså, tiden er inde til et lille opgør med dine forældre. Tænk, hvis du smider guld på gaden, bare for at behage din mor og far.
Det kommer du til at fortryde. Stå fast, hvis I elsker hinanden. Giv kærligheden en chance, og husk, det er DIT liv, du skal leve. Ikke dine forældres.
Varme hilsner fra Puk.