Min mand og jeg fejrede sølvbryllup for et par år siden, vores to børn er flyttet hjemmefra, har søde kærester, og det første barnebarn er kommet. Vi bor i et godt hus, har gode jobs og god økonomi.
De senere år har vi primært haft et bror-søsterforhold, vi har aldrig haft et særlig heftigt sexliv, og i flere år efterhånden har det været gået helt i stå. Og ingen af os har savnet den side af livet.
Vi taler om vores hverdag, om vores børn og så videre, men ellers har vi egentlig ikke så mange fælles interesser. Vi har altid haft aktiviteter hver for sig.
Nu er der så sket det, at jeg for nogle måneder siden tilfældigt løb på en gammel skolekammerat. Vi faldt i snak til et arrangement, og han fortalte, at han er skilt. Der gik ikke lang tid, før der sprang gnister mellem os, og kort efter mødtes vi og havde sex.
Siden har vi mødtes en til to gange om ugen hjemme hos ham. Vi har begge et job med fleksibilitet, så vi har mulighed for at være sammen i dag-timerne. Vi har også arrangeret en weekend på hotel et fjernt sted – og havde det helt vidunderligt.
Det har jo vendt helt op og ned på mit liv. Det viser sig jo, at jeg virkelig har savnet lidenskab og intimitet. Jeg har prøvet at se anderledes på min mand derhjemme og tænkt, om vi kunne få det samme lidenskab sammen. Men rent ud sagt, så tænder han mig overhovedet ikke.
Efterhånden er det heller ikke kun sex, jeg har sammen med min ven. Vi taler rigtig godt sammen, og vi har mange fælles referencepunkter. Så nu er jeg begyndt seriøst at overveje at bryde ud af mit ægteskab.
Det vil jo give kæmpe dønninger i familien med vores børn, forældre og alle mulige andre. Og der er sikkert ingen, der vil kunne forstå mig.
Men jeg kan ikke fortsætte med at leve med løgne og utroskab, og jeg synes ikke, jeg kan opgive min nye ven og vende tilbage til mit bror-søster-ægteskab. Et åbent ægteskab kan ikke komme på tale.
Du har nok svært ved at give mig et råd, men faktisk har jeg ingen, jeg kan tale med om det her. Så jeg kunne godt tænke mig lidt input.
Den utro.
Det er jo ikke helt fint i kanten, det du har gang i.
Det er dejligt, du har genfundet lidenskaben, det under jeg dig, men efter 25 års ægteskab og i det hele taget i alle forhold er det ikke en holdbar og fair løsning at gå bag ryggen på sin partner.
Det virker, som om du er dybt involveret i din gamle skolekammerat, og du kører nu et dobbeltliv, som jeg synes, du skal se at få stoppet. Jeg synes, du skal sætte din affære på pause og lige få tænkt dig om.
Der er et sus i, at det er hemmeligt og spændende, og det kan være medvirkende til, at du ikke tænker klart. Du skylder din mand og jeres ægteskab at overveje det hele grundigt, og det tror jeg, du gør bedst ved lige at bakke lidt. Så kan du se, hvilke følelser der dukker op.
Er du forelsket? Vil du skilles? Hvor står du? Det kan du kun mærke, hvis du får nogle stille dage og får tænkt dig godt om. Undgå at se din elsker i en periode.
Hvad fremtiden bringer for dig, det finder du selv frem til. Du er bange for dønninger i familien, det kan også blive voldsomt, men dønninger lægger sig, så kommer det til at gå.
På den anden side kan interessen og intensiteten i en hed affære også lægge sig og flade ud. Du står i et stort dilemma, og din hjerne og dine følelser har brug for tid og ro, før du kan beslutte, hvad du vil.
Mange hilsner fra Puk.