Nostalgi-quiz: Test din viden om Giro 413-sangene

Fredag, 18. maj 2018
af Preben Petersen, foto All Over Press
Vi kan alle vores favoritter når Giro 413 danser ud af radioen, men hvor godt kender du egentlig de skønne klassikere? Tag vores store Giro 413-quiz her.

Siden begyndelsen af 1950’erne har Giro 413 glædet danskerne med blandingen af dansktop-musik og ønsker om at sige tak. Da programmet i 2010 bliver 60 år, skriver DR på deres egen hjemmeside:

“Vi har alle en erindring om radioprogrammet Giro 413. Nogle husker på mormors skrattende transistorradio og duften af karbonader. Andre lever sig tilbage til søndagskøreture og fællessang fra bagsædet af en bil. Atter andre husker dengang, de selv var til fest, hvor man samlede ind i “mormors bh” eller “farfars sutsko” og den følgende søndag sad parat for at høre ønskenummeret”.

LÆS OGSÅ: Hvor godt kender du vores folkekære skuespiller Ghita Nørby? Tag vores store quiz her!

Herunder kan du teste, om du fik hørt ordentligt efter, når de skiftende værter som Arne Myggen, Mogens Landsvig og Arne Honoré læste lytterønsker op.

Quizzen er bragt i samarbejde med BILLED-BLADET Nostalgi. Klik her for at gå på opdagelse i de gode, gamle dage.