Dit bedste juleminde?
– Jeg har mange gode minder om dejlige stunder i livet, og min barndoms jul er bestemt ingen undtagelse. Jeg voksede op i et kærligt hjem, hvor vi altid hyggede og havde skønne traditioner. Når julen nærmede sig, var jeg altid med til at lave konfekt, og jeg glædede mig hvert år til at skulle lege med de røde og grønne frugtfarver.
– Somme tider hjalp jeg også med bagningen. Min far stod ved en kødhakker og kørte dejen ud i fine strimler, når der skulle laves vaniljekranse, og så hjalp jeg med at tage fra og lægge kagerne fint på plader.
– Jeg husker også, at vi havde en fin spilledåse formet som juleklokke, der hvert år blev hængt op det samme sted i køkkenet. Jeg elskede og trække den op, så jeg kunne høre julemelodien.
– Hvert år op til jul tog vi i skoven for at fælde et træ. Det kunne til tider tage lang tid, for mor ville have det allerfineste træ. Når juleaftensdag så kom, tog vi i kirke, mens anden var i ovnen. Der var en aftale med nabokonen om, at hun kiggede forbi vores hus, mens vi var væk, for at tjekke, at alt stod vel til med anden.
– Jeg nød at sidde og se ”Disneys juleshow”, mens duften af julemaden bredte sig i huset. Specielt husker jeg, når Sverige 1-kanalen sendte juleshowet. Jeg elskede det lille klip om Tyren Ferdinand, der bare sad og duftede til blomsterne. Det er ikke med i den danske tv-udgave.
Lenes store forbillede Birthe Kjær har kun haft gode juleaftener. Læs mere her.
– Somme tider gik jeg rundt i huset og ledte efter mine julegaver. Nogle gange fandt jeg dem og smugkiggede. Men som det viste sig, var det ikke spor sjovt, når man vidste i forvejen, hvad man fik juleaften. Min mor har fortalt mig, at hun har gjort det samme. Ja, selv som voksen har hun gået og ledt efter sine pakker og smugkigget.
– Jeg havde en julestøvle, som julemanden skulle komme og fylde slik i. Mine forældre satte den i vindueskarmen, men de har fortalt, at når de efterfølgende kom ind og kiggede til mig, inden de selv skulle i seng, havde jeg allerede hentet støvlen, og den stod ved siden af min pude. De måtte styre sig for ikke at bryde ud i latter og dermed komme til at vække mig.
Lene, morfar og bedstefar
– I de tidlige år skiftede vi lidt mellem at besøge min farmor og farfar og så min mormor og morfar, som vi kaldte bedste og bedstefar. Hos farmor og farfar blev der ikke danset om juletræ, men jeg fik lov til at spille på deres fine klaver, og der var masser af hygge og gaver. Et år gav de mig en stor, fin barnevogn i julegave. Jeg var stolt, når jeg kørte rundt med min dukke, selv om jeg i begyndelsen måtte stå på tæer for at nå vognen.
– Hos bedste og bedstefar mødtes vi og dansede om juletræet. Min mor har fortalt, har fortalt, at jeg altid glædede mig meget til at skulle danse om juletræet med min jævnaldrende fætter. Og til næste år runder vi såmænd begge 50 år. Vi ses ikke ofte, men hvert år holder min moster en pinsefrokost, hvor hele familien samles og hygger.
– Da min bedstefar siden blev alene, kom han hjem til os og holdt jul. Jeg husker, når han og min far gnaskede grisehaler og grisetæer. De elskede det. Jeg syntes, det var ret ulækkert. Bedstefar var blind og skulle sove til middag. Det var altid min opgave at vække ham og give ham futter på. Han spillede harmonika, og jeg jeg var vild med at betragte ham, når han spillede alle de glade, gamle sange, man kunne synge med på. Det var muligvis den spæde start på min interesse for sang og musik.
– Nu om stunder kommer den samme mand hvert år ved juletid forbi vores dør for at sælge bladet Blindes Jul. Jeg har købt det gennem mange år, og han og jeg får altid en hyggesnak. Det vækker glade minder om min bedstefar.
Julen er ønskernes tid. Hvad er dit største juleønske?
– Jeg har aldrig haft de vildeste ønsker til jul. Det har altid været hyggen med familien, der har betydet mest for mig. Selvfølgelig synes jeg, det er rart at få en pakke og at blive tænkt på, men jeg vil meget hellere være den, der giver.
Skulle jeg alligevel nævne et stort ønske, jeg håber at få opfyldt en dag, vil jeg gerne på rejse til Nashville. Ud over dansktopmusikken elsker jeg nemlig også de gamle countrysange. Jeg vil gerne se huset Graceland, hvor Elvis boede, og besøge Grand Ole Opry, hvor alle de store countrystjerner gennem årene har optrådt.
2018 er året for Dansktoppens 50 års jubilæum. Hvilke tanker sætter 50-året i gang for dig?
– Jeg funderer vel først og fremmest over, hvor alle årene er blevet af. Nu har jeg selv været på banen i 18 år, og jeg føler mig heldig og taknemmelig over at være blevet spillet masser af gange på DR-Dansktoppen, men så sandelig også på landets lokalradioer, som vi endelig ikke må glemme. Jeg håber, jeg kan få lov til at blive ved i mange år endnu. Jeg har haft mange skønne oplevelser igennem årene og tror på, der kommer mange flere.
– Jeg nyder det hver gang, jeg er med til forskellige arrangementer, hvor jeg har hører kolleger synge. Jeg kan sidde og forsvinde fuldstændig ind i min egen verden, når jeg lytter til musik og sang.
– Jeg håber, Dansktoppen er her for at blive. Også efter, at alle de erfarne kunstnere, som har gjort genren så populær med alle deres skønne klassikere, ikke er her mere. Jeg vil i hvert fald gøre mit til det, så længe jeg er frisk og får lov til at være på denne jord. Dansktoppen længe leve!
