
Vi indtager det nok alle med jævne mellemrum, selv om vi måske ikke altid er klar over det. Morgenmadsprodukter, kødpålæg, mayonnaise, sodavand, færdigretter og myslibarer er blot nogle eksempler på madvarer, der er tilsat farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler, som går under betegnelsen ”ultraforarbejdet mad”.
Vi spiser det i større mængder end nogensinde før, og forskning viser, at det kan have alvorlige konsekvenser for vores helbred.
Der er flere gode grunde til at forsøge at undgå ultraforarbejdet mad så vidt muligt. Tidligere studier kobler ultraforarbejdet mad sammen med bl.a. overvægt, kræft og hjertekarsygdomme, og et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at mænds faldende sædkvalitet muligvis kan hænge sammen med ultraforarbejdede madvarers stigende popularitet.
Madvarer, der er tilsat farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler m.m., er ultraforarbejdede og ofte tilsat masser af fedt, salt og sukker. Det gælder bl.a.:
Forskerne testede 43 mænd i alderen 20 til 35 år, og de fandt en bekymrende stigning i niveauet af et hormonforstyrrende stof, der bruges i plast.
De oplevede også fald i niveauerne af testosteron og det såkaldte follikelstimulerende hormon, som er afgørende for sædproduktion.
Dermed kunne de konkludere, at ultraforarbejdede fødevarer skader mænds sædkvalitet.
Desuden tog mændene mere på i vægt under den ultraforarbejdede kost, og deres hjertekarsundhed blev påvirket negativt.
Heldigvis behøver det ikke være svært at undgå ultraforarbejdede fødevarer. Disse seks gode råd kan du tage med i supermarkedet næste gang, du handler ind.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.