Fed taske

Tirsdag, 16. juni 2009
af Redaktion
Den grove taske er hæklet med fire tråde multifarvet bomuldsgarn, det giver et herligt , spraglet miks

HÆKLET TASKE
Mål: 38 x 33 cm + hank.
Materialer: "Muskat Soft" (100% ægyptisk bomuld, 50 g = 100 meter): 150 g regnbue nr. 04 + 150 g blå-blå nr. 03 + 150 g blå-lilla nr. 06 + 150 g rød-blå-grøn nr. 05. "Paris" (100% bomuld, 50 g = 75 meter): 200 g blå nr. 03.
Hæklenål nr. 8.
Garn fra Garnstudio.
Hæklefasthed: 9 m x 10 rk = 10 x 10 cm hæklet i fm med 4 tråde Muskat Soft.

Taske: Beg i bunden og hækl 35 lm med 4 tråde Muskat Soft (= 1 tråd af hver farve!).
1. omg: 1 fm i 2. lm fra nål, derefter 1 fm i hver lm på begge sider af lm-rk (= 68 fm, 34 fm på hver side). Beg hver omg med 1 lm (erstatter 1 fm!) og hækl rundt med 1 fm i hver fm til arb måler 39 cm.
Slut hver omg med 1 km i lm i omg's beg. Bryd garnet og skift til 3 tråde Paris. Hækl 1 omg fm og 1 omg krebsem (arb måler nu ca. 42 cm). Buk de øverste 8 cm på tasken ud mod r-siden. Hækl med 3 tråde Paris øverst i ombukskanten: 1 omg fm, 1 omg krebsem (hækles som fm, men fra venstre mod højre).

Hanke: Hækl 7 lm med 3 tråde Paris. Vend og hækl 1 fm i 2.
lm fra nålen, derefter 1 fm i hver lm = 6 fm. Vend hver rk med 1 lm og hækl frem og tilb til arb måler ca. 62 cm. Fold hanken på langs og sy sm til et rør, undtagen de yderste 5 cm i begge ender. Hækl næste hank mage til.

Montering: Sy hankene på med 14 cm's mellemrum på indersiden af tasken (se foto).

Flere tasker du selv kan lave...
Supernem frynsetaske
Hurtighæklet taske
Små smarte skuldertasker