Hæklet etui til Ipad

Fredag, 4. januar 2013
af Redaktionen
Smukt, brugbart og let at lave - det fine etui er hæklet i smukke farver og har en lomme til høretelefoner
Foto: Drops
Foto: Drops

HÆKLET ETUI TIL IPAD
Mål: ca 20 x 25 cm
Materialer: Drops Fabel fra Garnstudio: 50 g f.nr 911, fun lilac - 50 g f.nr 101, beige
Drops hæklenål nr 4 - eller den nål du skal bruge for at få 20 fm/lm i bredden på 10 cm.
Drops træknap brændt, NR 511: 3 stk.

Se farvekort for garnet Drops Fabel her

Hvis du har brug for hjælp: Se vores strikkeskole her

Måletips
Opskriften er beregnet på et mål på 20 cm i bredden og 25 cm i højden. Hvis du skal bruge et andet mål hækles der således: Mål din Ipad. Gang antal cm i højden med 4 - dette er antal lm du skal starte med.

IPAD-ETUI
Hækl 100 løse lm - læs Måletips - på nål 4 med 1 tråd af hver farve og sæt dem sammen til en ring med en km i 1.lm. Nu hækles der således: ?1 fm, 1 lm, spring over en lm?, gentag fra ?-? og afslut med 1 km i første fm = 50 fm og 50 lm. Nu hækles der rundt, med 1 fm + 1 lm om hver lm. Fortsæt således til arb måler 20 cm eller til ønsket mål, klip og hæft tråden.

Montering: Læg arb dobbelt og sy det sammen i den ene side. Rundt om åbningen hækles der en kant med 2 tråde beige således - start i det ene hjørne: 1 fm i hver af de 13 næste fm/lm, hækl 20 lm til strop, 1 fm i hver af de 24 næste fm/lm, hækl 20 lm til strop, 1 fm i hver af de sidste 63 fm/lm. Klip og hæft tråden. Sy to knapper ved åbningen på etuiet.

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du strikkeglad? Så vær med i vores strikkefællesskab på Facebook - se mere her

Lomme: Hækl 16 lm på nål 4 med 1 tråd af hver farve. Vend og hækl 1 fm i tredje lm, ?hækl 1 lm, spring over 1 lm, 1 fm? gentag fra ?-? = 8 fm og 7 lm. Videre hækles der frem og tilbage med 1 fm + 1 lm om hver lm, afslut hver række med 1 fm. Fortsæt til arb måler 8 cm, klip og hæft tråden. Hækl en kant rundt om hele lommen med 2 tråde beige således: ?1 fm, 1 lm, spring over en lm?, gentag fra ?-? og afslut med 1 km i første fm. Sy lommen foran på etuiet, men lad ca 2 cm være åben i hver side øverst. Sy en knap i øverst på lommen.

Strop: Hækl 18 lm med 2 tråde beige på nål 4. Læg stroppen dobbelt og sy den fast i etuiet, lige over spidsen på lommen.

Hækleopskrift: Drops

Denne opskrift er Drops nr. 144-9