Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
LANGE HÆNGENISSER
Højde: 45 cm.
Materialer: Fleece: 1 stk. hvidt på 20 x 80 cm + rester i sort og rødt. Tubestrik: 1 meter rød/hvid-stribet (8 cm bred), 50 cm rød (3 cm bred) og 50 cm grå (3 cm bred). 20 x 75 cm ubleget bomuld. 20 x 50 cm gråt stof. 20 x 60 cm sort stof. 50 cm blonde. 2 små knapper. 75 cm smal elastik. 4 hvide pomponer. 4 sorte perler. 60 cm ståltråd. 30 cm smalt bånd. Krøllet hår i brunt og blondt. Pladevat. 1 lille tromme. 1 rød blomst med stilk. 2 ringe til ophæng.
Bemærk: På mønsterdelene side 22-23 skal der lægges 5 mm sømrum til, hvis ikke andet er nævnt.
Mønsterdel 1 (krop til begge): Hent ved at klikke her.
Mønsterdel 2 (fod, arm, bukser): Hent ved at klikke her.
PIGE
Ben: Klip 22 cm stribet strik op i begge sider og sy sammen til 2 rør a 3 cm, træk pladevat gennem med sikkerhedsnål.
Fødder: Klip i rød fleece 2 cirkler a 5,5 cm + 2 cirkler a 7,5 cm. Klip 2 cm slids ind mod midten på de store cirkler og klip et lille rundt hul på 1 cm ved slidsens slutning (fig. 1). Sy den opklippede slids sammen skråt ud (fig. 2). Vend vrangen ud, fold et læg lige over for slidsen (=MF), læg delen oven på cirklen på 5,5 cm og sy sammen hele vejen rundt. Vend retten ud gennem hullet, stop vat i, put benet ned i og sy det fast til foden hele vejen rundt.
Krop: Klip i lærred 2 kropsdele til fold. Sy delene sammen ret mod ret, rundt fra A til A, idet benene sys med i bunden. Vend retten ud, fold øverste sømrum mod vrangen og ri det fast. Fyld kroppen med vat.
Arme: Klip 4 armdele i hvid fleece, sy dem sammen 2 og 2 ret mod ret, men lad toppen stå åben. Vend retten ud og fyld lidt vat ud i hånden, klip til hver arm 1 stk. ståltråd på 14,5 cm. Buk ståltrådsenderne om i begge ender og put dem ned i hver sin arm. Fyld lidt mere vat i armene og sy dem fast i ståltrådsombukket helt oppe ved halsen.
Hoved: Klip i hvid fleece 2 cirkler med 10 cm i diameter. Lav ansigtstræk på den ene del (se tegning): Sy perler på som øjne. Sy mund med dobbelt sytråd. Klip næsen af en lille cirkel, put fyld i, snør den sammen og sy den på ansigtet. Sy ansigtsdelen sammen med baghovedet, men lad 4 cm stå foroven. Vend retten ud, fyld hovedet og sy åbningen til i hånden. Klip 20 cm stribet strik, vend vrangen ud og sy 2 cm ind i begge sider, skråt op mod spidsen på de sidste 8 cm. Rynk huespidsen sammen og vend retten ud. Sy en pompon i spidsen, træk huen på og hæft den fast om hovedet med nåle. Put lidt hår op i begge sider og sy hue og hår fast hele vejen rundt. Bind bånd til rottehaler og mal kinderne.
Kjole: Klip kjolen efter kropsmønsteret, men med 2 cm's sømrum i sider og forneden. Læg delene ret mod ret og sy sammen i siderne fra A og op. Fold 1,5 cm op forneden på ærmerne og sy fast med en strakt elastik på vrangen, så ærmerne rynker. Fold 3 læg øverst på hvert ærme og sy dem i kjolen. Sy ærme/sidesømmene sammen. Sy blonden på forneden og træk kjolen på kroppen.
Samling: Sy hovedet på kroppen ved ritråden og sy herefter kjolen sammen i halsen. Sy en ring til ophæng på bagsiden af hovedet gennem huen og hæft evt. huen fast, så den folder. Sy blomsten fast i hænderne.
DRENG
Drengen laves som pigen bortset fra flg.:
Krop: Bemærk, at drengekroppen går lige ned i siderne!
Bluse: Klip 26 cm stribet strik og klip det op i den ene side, så det måler 16 x 26 cm. Klip stykket til, så det måler 13 x 26 cm, fold det til 13 x 13 cm og klip 3 cm's hul på tværs foroven til hals. Klip 2 stk. stribet strik a 8 cm til ærmer. Klip stykkerne op, så de måler 16 x 8 cm, og klip dem til, så de måler 12 cm foroven og 7 cm forneden. Sy ærmerne til for-/bagstykket og sy til sidst ærme/sidesømme. Træk blusen på kroppen, efter at armene er syet på som ved pigen. Sy evt. en lille, hvid fleecekant på ved hvert håndled.
Bukser: Klip i sort stof: 2 buksedele til fold + 2 smækdele til fold. Klip desuden 2 seler a 3 x 20 cm. Fold og sy hver sele til 1 cm's bredde. Sy smækdelene sammen ret mod ret, men lad bunden stå. Vend retten ud og pres. Fold 1,5 cm mod vrangen forneden på buksebenene og sy fast med en strakt elastik på vrangen, så benene rynker. Sy buksedelene sammen midtfor og midtbag. Sy smækken fast, ret mod ret, midtfor. Fold 1,5 cm's sømrum ned i taljen og sy fast, idet en strakt elastik sys med på vrangen fra klap til modsatte side ved klap. Sy de 2 seler fast bag på bukserne og sy dem fast med 2 knapper på smækken.
Halstørklæde: Sy for enderne af den smalle, røde tubestrik og sy en pompon på i hver ende.
Samling: Som ved pigen, men her sys en tromme fast mellem hænderne.
Design: Ruth Møller
Lav flere søde nisser...
Viklede kravlenisser
Julemand med sæk
Glade kravlenissebørn