Enøje, Entand og Ingenmund

Onsdag, 30. november 2011
af Redaktion
Skægge nisse-servietholdere og det søde rensdyr-bordkort, som hele familien kan lave
Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein

NISSE-SERVIETHOLDERE & RENSDYR-BORDKORT
Materialer: Toiletruller, piberensere, maling, perler, kapsler, nødder, knapper og andre rester, brunt pap, rødt pap, hudfarvet filt, tøjklemme, servietter

Værktøj:
Limpistol, pensler og saks

Nisserne: Mal toiletrullerne og pynt dem med piberensere i kanten i begge ender. Klip en oval cirkel ud af det hudfarvede filt og lim på som ansigt. Lav øjne, næse, mund og skæg af rester og dippedutter. Lim det på toiletrullen. Tag servietten og ryst den forsigtigt i det foldede hjørne, således, at enderne rystes, og servietten får lidt volumen. Nu kan du forsigtigt forme en nissehue, der stikkes ned i toiletrullen.

Rensdyret: Klip en hovedform ud af brunt pap. Fold piberensere til gevir og lim på. Lav øjne med fx tandpastapropper og en perle til næse. Lad en lille grøn piberenser stikke ud af perle-hullet på det stakkels, forkølede rensdyr. Klip et lille skilt og en nissehue af rødt pap. Lim skiltet fast bag rensdyrets mule og lim en tøjklemme bag på nissehuen. Denne klemmes fast i glassets kant

Design: Shane Brox


Lav Shane Brox'
spiselige
nissehuer

Se meget mere
julepynt her

Lav lækker
julekonfekt

Lav fine julekort

Kuglenisser