Gem vin i græskarret: 3 nemme idéer til dine halloweendrinks

Vi har samlet tre nemme gør-det-selv idéer, så du kan overraske dine små og store gæster med (u)hyggelige drikkevarer til halloween.
Af
Emma Alleshauge Dalskov
Hvis du får voksne gæster på besøg til halloween, kan du servere dem et glas vin på en anderledes måde.
Aller Media
Annonce

Mangler du det sidste gys til din halloweenfest, eller leder du efter en idé til at skræmme børnene? Med få ingredienser kan du lave uhyggelige drinks, som helt sikkert vil overraske dine gæster.

Skræm børnene med øjne i drinken

Blåbær, vand og en isterningebakke. Det er alt, du behøver til at lave ”øjne”, som du kan proppe i børnenes røde saftevand.

Annonce

Læg et blåbær i hvert rum i isterningebakken, fyld vand i, og prop til sidst bakken i fryseren, indtil isterningerne er frosne.

Se, hvordan du gør i videoen.

Giv din drink et blodigt tvist

Hvis du vil gå all in på en uhyggelig halloweendrink, kan du med kun to ingredienser nemt lave ”blod” på glassets kant.

Find honning og rød frugtfarve frem fra køkkenskabet, og bland det sammen på en tallerken. Drej derefter forsigtigt glassets kant rundt i blandingen. Bagefter vender du glasset om og lader bloddråberne løbe ned ad siden. Hvis dråberne løber for langt ned, kan du forsigtigt stoppe dem med en ske.

Hvis du ikke vil have det klistrede blod i munden, kan du drikke din drink med et sugerør.

Du kan se i videoen, hvordan bloddråberne ender med at se ud.

Lav et skjulested til vinen

Hvis du pønser på at overraske dine lidt større gæster, kan du lave din egen kreative version af en vinkøler.

Du skal bruge et græskar og en bag-in-box vinpose f.eks. fra en tre liters kartonvin. Skær toppen af dit græskar, og udhul det. Skær derefter ansigtet, og sørg for at skære en rund mund, som tappen kan stikke ud af. Prop til sidst drikkevareposen ned i græskarret, og mas tappen ud gennem ”munden”.

Hvis du vil holde dine drikkevarer ekstra kolde, kan du lægge et fryseelement i græskarret.

Se et eksempel på græskarudskæringen i videoen.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.