Klip et gækkebrev i 4 nemme trin

Du behøver ingen skabelon for at lave et fint gækkebrev. Find et stykke papir og følg vejledningen her.
Af
af Hanne Wind-Hansen, foto: Carina Krüger
Klip et gækkebrev uden skabelon
Klip et gækkebrev uden skabelon

Mit navn, det står med... Det er nu, du skal klippe og sende gækkebreve, hvis du vil lave lidt gæk med familie og venner og måske få et påskeæg. Husk, at tilføje et sjovt gækkevers til dit brev.

Det er ikke svært at klippe de små breve, se bare her.

Sådan klipper du et gækkebrev

Du skal bruge:

  • Farvet eller mønstret papir, ikke for tykt f.eks. origamipapir
  • Saks

Trin 1:

Papiret skal være kvadratisk, her er det klippet 15 x 15 cm. Fold papiret diagonalt til en trekant eller på langs.

Klip et gækkebrev

Trin 2:

Fold igen en eller to gange. Start med at klippe kanten i buer, takker eller bare rundt.

Trin 3:

Klip ind fra begge sider på skift, lige linjer eller buer. Klip parallelt med det første klip, men spids lidt til, så der klippes lidt papir af. Det er det, der danner mønstrene. Øv dig et par gange, så du får en fornemmelse af det.

Trin 4:

Fold gækkebrevet ud og skriv din hilsen. Husk at underskrive med prikker.

Læs også: Lav dit eget påskepynt - strik, sy og hækl

Sjove gækkevers til dit gækkebrev

Gæk, gæk, gæk, mit navn er blevet væk

Mit navn det står med prikker, pas på, de ikke stikker.

Mit navn det står med lopper, pas på, de ikke hopper.

Våren, den er nær. Se nu bare her. Sommerfuglen flyver fri, det gør også vi.

Mit navn, det må du gætte og spekulere på. jeg prikker blot vil sætte, så la'r jeg brevet gå.

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringe

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.