Topti over hobby-sider

Torsdag, 1. marts 2012
af Redaktion
Når det gælder din hobby: Her får du vores bud på, hvor du kan hente god inspiration og handle til fornuftige priser på nettet
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kribler det i dine fingre, og er hovedet konstant fyldt med ideer til ting, du gerne vil lave selv, når du engang får tid?
Så tag dig tid nu.
Her får du vores top-ti over hobby-sites, hvor du både kan hente inspiration, købe materialer og få blusset endnu mere op for lysten til at kreere.

Kreativguiden er en portal med inspiration til alle slags hobby'er.
Der findes et utal af beskrivelser af de respektive hobby'er inden for f.eks. akryl, angora, batik, decoupage, dekoration, filt, galleri, garn, keramik, miniature, origami, patchwork, kuilting, scrapbooking, smykker og syning.

Panduro er med sine 16 butikker landet over nok den hobby-butik flest kender til.
De har et kæmpe vareudvalg og masser af ideer til, hvordan du kan fejre Halloween, valentinesdag eller den mere danske påske.

Creative Company er en stor dansk hobby-virksomhed, der hovedsagligt forhandler deres varer på nettet.
De vil fremme skaberglæden ved "at skabe bro mellem hjerne, hånd og hjerte", og så har de som mål at være billige.
Det er nemt at hente inspiration til alverdens ting på siden.

Janehof er en hobbyshop for dem, som godt kan lide at lave smykker.
Her finder du et hav af forskellige perler m.m., og du får gratis ideer og opskrifter på f.eks. en japansk fletteteknik.

Kreativ Hobby er en mindre webshop med en butik i Holstebro.
Her kan du bl.a. finde ingredienser til at lave din egen sæbe eller dine egne smagfulde bolcher.

Hobbi.dk har over 3000 forskellige hobbyartikler - også flere kendte mærker som Hami-perler til billige penge.
Bestiller man sine varer inden kl. 15, lover de afsendelse samme dag.

Hobbydirect.dk sælger en masse forskellige samlesæt, så du både kan lave perler, smykker og kunstmaling. Men de har også et helt emne kun til børn, hvor de kan lære alt lige fra at strikke, brodere, lave sine egne dukker eller næste års fastelavnsmasker.
Er man til det mere maskuline, kan man også handle ind til modelbyg.

Alfia er et lille postordrefirma, som bl.a. har et bredt udvalg af skabeloner til 3D kort, der både er sjove og vil gøre sig godt i forbindelse med de kommende konfirmationer, studentergilder eller måske et sommerbryllup.

Fru Hansens Hobby er en lille hobbyforretning i Frederikssund, som altså også har fundet vej til det store net.
Igen et bredt udvalg, men især hendes udvalg af stickers er stort og i mange forskellige designs.

Familiejournal.dk har sit eget håndarbejdsunivers, hvor du også kan finde masser af inspiration og ganske gratis opskrifter på smart tøj til både han, hun og børnene.
Er du nybegynder kan du følge vores strikkeskole.

Se også vores top-ti over sider til strikkeglade