Strikkeopskrift: Søde smækbukser til baby

Strik et par søde og bløde smækbukser til din mindste ven. De holder bleen på plads og sørger for, at hele kroppen holdes lun, når man tumler ny rundt i verden. Her får du strikkeopskriften på de søde smækbukser.
Af
Tirsdag, 10. marts 2020 - 7:00 - Design: Ninette Hartwich for Permin. Foto: Permin
Strikkeopskrift: Søde smækbukser til baby

Strikkeopskrift: Søde smækbukser til baby

Størrelse: (1/3) 6/9 (12/18) 24 mdr.

Modellens vidde: (54) 58 (62) 66 cm.

Modellens benlængde: (18) 23 (27) 31 cm.

Hel længde uden seler: (35) 42 (49) 56 cm.

Garn: ”Emma” fra by Permin (50 % merinould, 50 % shetlanduld/50 g = 170 m):

Fv 09, sart rosa – fv A: (1) 1 (1) 1 ngl.

Fv 10, rosa – fv B: (2) 2 (3) 3 ngl.

Prøv også: Strik en blød body til baby

Tilbehør: 2 knapper, 18 mm.

Vejledende pinde: Rundp 3 og 4 mm (40 cm), strømpepinde 3 og 4 mm.

Strikkefasthed: 22 m x 32 p = 10 x 10 cm glatstrik på p 4 mm.

Se også: Hagesmæk i ret- og vrangmønster

Sådan gør du:

Venstre ben: Slå (46) 54 (62) 70 m op med fv A på strømpepinde 3 mm. Saml til en ring, markér omgangens start, og strik rundt i rib, 1r/1vr, til arbejdet måler 4 cm. Skift til fv B og strømpepinde 4 mm. Strik 1 omg r, hvor der tages ud jævnt fordelt til (62) 70 (78) 86 m. Fortsæt i glatstrik, og tag 2 m ud på (4.) 10. (4.) 6. omg således: 1r, 1 dr r i lænken mellem maskerne, strik, til der mangler 1 m på omg, 1 dr r i lænken mellem maskerne, 1 r. Gentag udtagningerne på hver (4.) 5. (7.) 8. omg, til der er taget ud i alt 10 gange. Der er nu (82) 90 (98) 106 m på omg. Strik lige op, til arbejdet måler (18) 23 (27) 31 cm. Strik 1 omg således: Luk de første (8) 9 (10) 11 m af, 2 r sm, strik, til der mangler (6) 7 (8) 9 m på omg, 2 dr r sm, luk de resterende (4) 5 (6) 7 m af. Lad arbejdets (68) 74 (80) 86 m hvile, mens du strikker det andet ben.

Prøv også: Strik silkeblød babyjakke

Højre ben: Strikkes som venstre ben, frem til arbejdet måler (18) 23 (27) 31 cm. Strik 1 omg således: Luk de første (4) 5 (6) 7 m af, 2 r sm, strik, til der mangler (10) 11 (12) 13 m på omg, 2 dr r sm, luk de resterende (8) 9 (10) 11 m af.

Buksernes øverste del: Strik de to dele sammen fra retsiden på rundp 4 mm med en omg r således: Strik hen over venstre ben og herefter over højre ben, og markér overgangene – omgangen starter midt bag, det andet mærke er midt for på bukserne. På næste omg tages 4 m ind således: 1 r, 2 dr r sm, strik hen til 3 m før mærket midtfor, 2 r sm, 2 r, 2 dr r sm, strik hen til 3 m før omgangsmærket, 2 r sm, 1 r. Gentag indtagningerne på hver 2. omg, til der er taget ind i alt (4) 5 (6) 7 gange. Der er nu (120) 128 (136) 144 m på omg. Fjern mærket midtfor, og sæt i stedet 2 mærker til markering af sidesøm hhv. (30) 32 (34) 36 m før og efter omgangsmærket. Strik lige op, til det samlede arbejde måler (26) 33 (40) 47 cm, og bryd garnet. Strik nu for- og bagstykke op hver for sig således: Strik frem og tilbage i glatstrik, men med de yderste 5 m i hver side i retstrik. Strik 5 cm lige op, slut med en p på arbejdets vrangside. Skift til fv A og p 3 mm, og strik 1 p r, hvor der tages 9 m jævnt ind til (51) 55 (59) 63 m. Strik 4 cm rib, 1r/1vr, og luk af i rib.

Se også: Bløde babyfutter

Seler: Slå 16 m op på strømpep 4 mm, fordel maskerne på 3-4 p, og saml til en ring. Strik 5 omg r. På næste omg lukkes af til knaphul således:

3 r, luk 2 m, 5 r, luk 2 m, 2 r. På næste omg slås 2 nye m op over hvert knaphul. Fortsæt lige op, til selen måler (31) 33 (35) 37 cm. Strik den anden sele magen til.

Hestetømmer som seleholdere: Slå 4 m op på en strømpepind 3 mm. ✩Skub maskerne ned i den anden ende af pinden, strik 4 r – sørg for at stramme første m godt til✩, gentag fra ✩ til ✩, til hestetømmen måler 8 cm, og luk af.

Prøv også: Babytæppe i råhvid

Montering og kanter: Sy åbningen mellem benene med madrassting fra retsiden, venstre ben mod højre ben. Sy trenserne fast 2,5 cm fra yderkanterne. Sy åbningen sammen vrang mod vrang i begge ender af den ene sele, så knaphullerne ligger over hinanden – gentag for den anden sele. Sy selerne fast på indersiden af ribkanten på bagbuksen i hele ribkantens højde. Sy en knap på hver sele på retsiden ca. 14 cm fra enderne – eller så det passer til barnet.

Hæft alle ender.

Design: Permin

Se også: Hæklet babykjole

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.