Strikket sweater til børn

Torsdag, 10. januar 2013
af Redaktionen
Du kan hurtigt forsyne familiens mindste med nye sweatre efter denne opskrift

SWEATER I RETSTRIK
Str: (2) 4 (6) 8 (10) 12 år.
Overvidde (arb): (64) 68 (73) 77 (81) 85 cm.
Hel længde: (38) 42 (46) 50 (54) 56 cm.
Ærmelængde: (23) 26 (29) 32 (35) 38 cm.
Materialer: "Alpakka/ull" (65% alpaka/35% uld/50 g = 100 meter): (250) 300 (300) 350 (400) 400 g brændt orange 3525. Rundp + strømpep nr. 4½ + 5.

Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69.
Strikkefasthed: 19 m = 10 cm i retstrik på p 5.

Se forkortelser og brugertips her

Bagstk: Slå (63) 67 (71) 75 (79) 83 m op på rundp 4½ og strik 3 cm rib (1 r, 1 vr) frem og tilb. Skift til rundp 5 og strik r frem og tilb (= retstrik) til arb måler (38) 42 (46) 50 (54) 56 cm. Luk af.

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du også vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her

Forstk: Slå op og strik som bagstk til arb måler (33) 37 (41)45 (49) 51 cm. Luk de midterste (15) 17 (19) 21 (23) 23 m til hals. Luk videre 1, 1 m på hver 2. p mod nakken = (22) 23 (24) 25 (26) 28 skulderm. Strik til arb måler (38) 42 (46) 50 (54) 56 cm. Luk af.

Ærmer: Slå (34) 36 (38) 40 (42) 44 m op på rundp 4½, og strik 3 cm rib (1 r, 1 vr) frem og tilb. Skift til rundp 5 og strik retstrik, samtidig med at der tages 1 m ud i hver side for ca. hver (2,5) 2,5 (2,5) 3 (3) 3 cm til i alt (48) 52 (56) 58 (62) 66 m. Strik til arb måler (23) 26 (29) 32 (35) 38 cm eller ønsket længde. Luk af.
Strik et ærme til på samme måde.

Montering: Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i. Sy ærme/sidesømme sm ud i ét.

Halskant: Strik m op rundt langs halskanten med rundp 4½. Mtallet skal være deleligt med 2. Strik 2 cm rib (1 r, 1 vr) rundt. Luk af i rib.

Strikkeopskrift: Åsa Christiansen

Fin babystrik