
TRØJE MED RUNDT BÆRESTYKKE
Størrelse: 2 (4) 6 (8) år
Overvidde: 68 (72) 75 (78) cm
Hel længde, cirka: 36 (40) 44 (48) cm
Garn: 4 (5) 5 (6) ngl. syren, 1 ngl. natur, blå og rosa, fra Coop
Tilbehør: 6 knapper.
Pinde: Jumperp og rundp (60-80 cm) nr. 3½ og 4½.
Strikkefasthed: 18 m glatstrik = 10 cm i bredden på p nr. 4½.
Dr.indt: 1 ret løs af, 1 ret, træk den løse m over.
Diagram: Kan hentes ved at klikke her
Ryg/forstykker: Strikkes frem og tilbage på rundp. Slå 132 (140) 148 (152) m op på rundp nr. 3½ med syren og strik rib. Første p er fra vrang-s og strikkes: Kant-m ret, 2 vr, strik (2 ret, 2 vr) p hen, slut med kant-m ret. Fortsæt i rib med denne inddeling (kant-m strikkes ret på alle p). Når ribben måler 3 cm fortsættes i glat på rundp nr. 4½. Tag på første p jævnt ind til 121 (127) 135 (141) m. Når arb måler 20 (24) 27 (31) cm, deles til ærmegab fra ret-s således: Strik 27 (28) 30 (31) m (= højre forstykke), luk 5 (6) 6 (7) m af, strik 57 (59) 63 (65) m (= ryg), luk 5 (6) 6 (7) m af, strik 27 (28) 30 (31) m (= venstre forstykke). Lad m hvile mens ærmerne strikkes.
Ærme: Slå 32 (36) 36 (40) m op på p nr. 3½ med syren og strik 3 cm rib. På sidste p af ribben tages jævnt ind til 30 (32) 32 (34) m. Skift til p nr. 4½ og fortsæt i glat. Tag 1 m ud i begge sider, inden for yderste m, når arb måler 5 cm og derpå med 3 cm's mellemrum i alt 7 (8) 9 (10) gange = 44 (48) 50 (54) m. Når ærmet måler 24 (27) 31 (34) cm, lukkes 3 (4) 4 (5) m af i hver side. Lad de resterende 38 (40) 42 (44) m hvile og strik et ærme magen til.
Bærestykke: Sæt delene ind på rundp nr. 4½ med ærmerne over de aflukkede side-m på ryg/forstykker = 187 (195) 207 (215) m. Strik 1 p vr. På str. 6 og 8 strikkes yderligere 2 p glat med syren. Alle str: Tag derpå ind omkring en m ved hver samling (= samle-m). Tag ind fra ret-s således: 2 m før samle-m strikkes dr.indt, strik samle-m ret, strik 2 ret sammen. Tag ind på samme måde omkring alle 4 samlinger på hver anden p i alt 2 (3) 3 (4) gange = 171 (171) 183 (183) m. Fortsæt i mønster efter diagrammet. Den yderste m i begge sider er fortsat kant-m. Kant-m er ikke vist i diagrammet og holdes uden for mønsteret. Bemærk: Bryd ikke det natur og syren garn når du har strikket midterste p af stjernerne; men skub i stedet maskerne ned i modsatte ende af rundp, hvor garnerne hænger, og fortsæt fra denne side. Når diagrammet er strikket er der 87 (87) 93 (93) m på p. Lad m hvile.
Montering: Sy ærmerne sammen og sy sammen under ærmerne. Strik med p nr. 3½ og syren m op langs venstre forkant (strik cirka 3 m op for hver 4 p i højden). Strik 3 cm rib. Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, blot med 5 knaphuller, jævnt fordelt. Beregn et 6. knaphul midt i halskanten. Knaphul: Luk 2 m af, slå på næste p nye m op over de aflukkede. Strik med p nr. 3½ og syren m op langs halsudskæringen (inkl forkanterne), dvs øverst langs siden af forkanterne, og over de hvilende m, hvor der tages 4-6 m jævnt ind, i alt cirka 86 (90) 94 (94) m på p. Strik 3 cm rib, idet det 6.knaphul strikkes midt i ribben. Luk af i rib. Sy knapper i.
SLIPOVER MED MØNSTERBORT
Str: (1) 2 (3) 4 år
Overvidde: (56) 60 (68) 72 cm
Hel længde: (31) 34 (37) 40 cm
Garn: (2) 3 (3) 4 ngl. blå, 1 ngl. natur, fra Coop (link fjernet)
Tilbehør: 3 knapper.
Vejledende pinde: Jumperp nr. 3½ og 4½.
Strikkefasthed: 18 m glat = 10 cm i bredden på p nr. 4½.
Diagram: Kan hentes ved at klikke her
Ryg: Slå (56) 60 (68) 72 m op på p nr. 3½ med blå og strik rib. Første p er fra vrang-s og strikkes: 2 vr, strik (2 ret, 2 vr) p hen. Fortsæt i rib som m viser til ribben måler 3 cm. Skift til p nr. 4½ og glat idet m-tallet på første p reguleres til (53) 57 (63) 67 m. Når arb måler (19) 21 (23) 25 cm lukkes af til ærmegab i begge sider, på hver 2.p, for (3,2,1,1) 4,2,1,1 (4,2,1,1,1) 4,2,1,1,1 m = (39) 41 (45) 49 m. Samtidig, strikkes mønsterbort når der er strikket (2) 3 (3) 4 cm fra første aflukning til ærmegab (afmærk midterste m og tæl ud herfra hvor mønsteret begynder). Fortsæt med blå. Når ærmegabet måler (10) 11 (12) 13 cm, hviler de midterste (21) 21 (23) 23 m til hals og hver side strikkes færdig for sig. Venstre skulder: Strik 1 cm glat. Lad derpå de resterende (9) 10 (11) 13 m hvile til skulderkant. Højre skulder: Strik lige op til ærmegabet måler (12) 13 (14) 15 cm. Luk af.
Forstykke: Strikkes som ryggen indtil ærmegabet. Luk af til ærmegab som på ryggen, men mønsterborten begynder allerede samtidig med (1.) 1. (2.) 2. aflukning fra ret-s
(afmærk midterste m og tæl ud herfra hvor mønsteret begynder). Fortsæt med blå efter mønsterborten. Når ærmegabet måler (8) 8 (9) 9 cm, hviler de midterste (9) 9 (11) 11 m til hals og hver side strikkes færdig for sig. Luk af mod halssiden, på hver anden p, for yderligere 3,1,1,1 m. Venstre skulder: Strik til ærmegabet har samme højde som på ryggen. Lad de resterende (9) 10 (11) 13 m hvile til skulderkant. Højre skulder: Strik lige op til ærmegabet måler (12) 13 (14) 15 cm. Luk af.
Montering: Sy højre skuldersøm. Strik med p nr. 3½ og blå cirka (68) 72 (76) 80 m op langs halsudskæringen. Strik 2 cm rib. Luk af i rib. Sy venstre sidesøm. Strik med p nr. 3½ og blå cirka (68) 72 (76) 80 m op langs venstre ærmegab. Strik 2 cm rib. Luk af i rib. Strik med p nr. 3½ og blå m op langs ryggens venstre skulder (dvs. halskanten, de hvilende m og ærmekanten), i alt cirka (18) 20 (22) 26 m. Strik 2 cm rib. Strik på samme måde på forstykkets venstre skulder, men på 2.p strikkes 3 knaphuller, jævnt fordelt. De 2 yderste 2 m fra kanten. Knaphul: Luk 2 m af. Slå på næste p nye m op over de aflukkede. Strik med p nr. 3½ og blå cirka (72) 76 (80) 84 m op langs højre ærmegab. Strik 2 cm rib. Luk af i rib. Sy højre sidesøm. Sy knapper i.
Strikkeopskrifter: Coop
Mere strik til de mindste...
Fin babybluse med snoninger
Sweatshirt med hætte til drenge
Søde og tøsede trøjer
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.