Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
FILTEDE TØFLER
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 42/44
Fodens længde: ca 23 - 26 - 29 cm
Materialer: Drops Alpaca fra Garnstudio: 150-200-200 gr f.nr 0100, natur
Drops pinde nr. 5,5 - eller det p.nr du skal bruge for at få 16 m x 20 p glatstrik med 2 tråde Alpaca på 10 x 10 cm før filtning. Efter filtning bliver det ca 24 m x 29 p på 10 x 10 cm.
Drops perlemorknap nr 540: 2 stk.
Se farvekort for Drops Alpaca her (link fjernet)
Måleskitse: Kan hentes her
Har du et spørgsmål til opskriften, kan du skrive til danmark@garnstudio.com
Oplys opskriftsnummer: DROPS 112-43
Tøffel
Arb strikkes i et stykke med søm midt foran ovenpå foden og midt bagpå, der startes midt bagpå - se måleskitse.
Slå 76-80-86 m løst op på p 5,5 med 2 tråde Alpaca og strik glatstrik.
Husk på strikkefastheden!
Når arb måler 6-7-7 cm strikkes der kun over de yderste 16 m i venstre side - de resterende m sættes på en tråd. Strik over disse 16 m i 7 cm, luk af. Sæt m fra tråden tilbage p og slå 16 nye m op i venstre side. Fortsæt over alle m. Når arb måler 8-9-9 cm (fra opslåningskanten helt i starten af arb) strikkes næste p således fra vrangen: Strik 4 m, luk 9 m af, strik p ud. På næste p slåes der 9 nye m op over de aflukkede. Når arb måler 18-19½-21½ cm lukkes der 4-4-5 m af i hver side = 68-72-76 m. Videre lukkes der af i beg af hver p i hver side: 4 m 2 gange, derefter i beg af hver 2.p i hver side: 1 m 8-9-10 gange = 36-38-40 m. Strik til arb måler 34-38-42 cm, luk løst af.
Strik en tøffel til men modsat, dvs at når arb måler 6-7-7 cm strikkes der kun over de yderste 16 m i højre side.
Montering: Buk tøflen sammen og sy midt bagpå i yderste led af yderste m. Sy på samme måde foran ovenpå foden.
Filt tøflerne i vaskemaskinen - Se forklaringen nedenfor.
For at tøflerne skal blive så behagelige som mulig på foden er det en god ide at tage den på mens den stadigvæk er fugtig så den bliver formet i rigtig størrelse. Efter filtning syes der 1 knap på klappen af tøflerne så den passer med knaphullet.
JEG ELSKER AT STRIKKE
Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her
Filtning
Sæt en lille plasticpose ind i tåen med en sikkerhedsnål, dette gøres for at tåen ikke skal filte sammen. Læg tøflerne i vaskemaskinen med et vaskemiddel uden enzymer og optisk blegemiddel. Vask på 40 grader med almindelig centrifugering og uden forvask. Hvis tøflerne ikke bliver filtet nok kan de filtes en gang til. Skulle tøflerne blive for små lægges de i vand til de er gennemvåde og derefter strækkes de i rigtig størrelse. I fremtiden vaskes tøflerne på uldprogram.
Strikkeopskrift: Drops
DROPS Instruktionsvideo: Glatstrik (link fjernet)