Gratis strikkeopskrift på sweater med rundt bærestykke

Denne smukke sweater i flere farver og med rundt bærestykke er den perfekte strik til efteråret. Det runde bærestykke er en klassiker, vi aldrig bliver trætte af.
Af
Opskrift og foto: House of Yarn
Strikkeopskrift på sweater med rundt bærestykke
Annonce

Information:

Vigtigt: Sweater strikkes nedefra og op.

Størrelser: XS (S) M (L-XL) XXL

Overvidde: ca. 92 (104) 115 (132) 141 cm

Hel længde midt foran: ca. 50 (52) 54 (56) 58 cm

Ærmelængde: ca. 46 (45) 44 (44) 44 cm, eller ønsket længde

Garn: Bæstmor Limbo in London (20 % alpaka, 23 % uld, 28 % nylon, 23 % akryl, 6 % polyester; 50 g = ca. 150 meter)

Garnforbrug:

Farve 1: 5 (6) 6 (7) 7 nøgler White 401

Farve 2: 1 (1) 1 (1) 2 nøgler Navy blue 423

Farve 3: 2 (2) 2 (3) 3 nøgler Light grey 402

Farve 4: 1 nøgle Royal blue 408

Vejledende pinde: Kort og lang rundp og strømpep nr. 3,5 og 4,5

Strikkefasthed: 17 m x 19 omgange glatstrik og mønster på p nr. 4,5 = 10 x 10 cm

25 m rib på p nr. 3,5 (liggende fladt) = 10 cm

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, p = pind

Foto: House of yarn

Sådan strikker du sweateren med rundt bærestykke:

Vendepinde:

Vende-m: Tag 1. m vr løs af. Træk m til bagsiden af højre p, og stram godt.

Krop:

Slå 180 (200) 224 (256) 276 m op med farve 1 på p nr. 3,5, og strik 8 cm rundt i rib, 1 drejet r, 1 vr.

Annonce

Skift til p nr. 4,5, og strik videre i glatstrik, samtidig med at der tages 24 (24) 28 (32) 36 m ind jævnt fordelt på 1. omgang = 156 (176) 196 (224) 240 m. Sæt et mærke omkring 1 m i hver side med 77 (87) 97 (111) 119 m mellem mærke-m til for- og bagstykket.

Når arbejdet måler 23 (25) 27 (28) 30 cm, strikkes der videre i glatstrik og mønster efter diagrammet. Begynd ved pilen for valgt størrelse efter mærke-m i hver side. Mærke-m strikkes altid i den aktuelle rækkes bundfarve. Når der er langt mellem farveskiftene, snos garnet på bagsiden. På rækken mærket ”aflukning til ærmegab”, lukkes 11 m af til ærmegab i hver side (= mærke-m + 5 m på hver side) = 67 (77) 87 (101) 109 m til for- og bagstykket. Arbejdet måler nu ca. 29 (31) 33 (34) 36 cm.

Annonce

Læg arbejdet til side, og strik ærmerne.

Ærmer:

Slå 64 (64) 64 (72) 76 m op med farve 1 på p nr. 3,5, og strik 8 cm rundt i rib, 1 drejet r, 1 vr.

Skift til p nr. 4,5, og strik 1 omgang glatstrik, samtidig med at der tages 6 (6) 6 (8) 10 m ind jævnt fordelt = 58 (58) 58 (64) 66 m. Sæt et mærke omkring 1. m = mærke-m midt under ærmet.

Når arbejdet måler 10 cm, tages 1 m ud på hver side af mærke-m. Gentag udtagningerne hver 10. cm i alt 3 gange = 64 (64) 64 (70) 72 m.

Når arbejdet måler 40 (39) 38 (38) 38 cm, eller ca. 6 cm før ønsket længde, strikkes mønster efter diagrammet. Begynd ved pilen for valgt størrelse efter mærke-m. Mærke-m strikkes altid i den aktuelle rækkes bundfarve. Arbejdet måler nu ca. 46 (45) 44 (44) 44 cm, eller ønsket længde.

Annonce

Samtidig, på sidste omgang, lukkes 11 m af midt under ærmet (= mærke-m + 5 m på hver side) = 53 (53) 53 (59) 61 m.

Lad m hvile på p, og strik det andet ærme på samme måde.

Bærestykke:

Sæt venstre ærme, forstykke, højre ærme og bagstykket ind på p nr. 4,5 = 240 (260) 280 (320) 340 m.

Strik videre i mønster efter diagrammet. Sørg for, at mønsteret på kroppen/ærmerne stemmer med mønsteret på bærestykket, og forskub gerne omgangens begyndelse for at begynde med helt diagram. Når diagrammet er slut, er der 96 (104) 112 (128) 136 m.

Arbejdet strikkes færdig med farve 3. Strik 1 (1) 1 (3) 3 omgange glatstrik, samtidig med at der tages 0 (2) 4 (16) 20 m ind jævnt fordelt på sidste omgang = 96 (102) 108 (112) 116 m.

Annonce

Sæt et mærke omkring den midterste m midt bag, og strik arbejdet højere bagpå i glatstrik således: Strik 36 (39) 42 (44) 44 m forbi mærket, vend med 1 vende-m, og strik 36 (39) 42 (44) 44 m forbi mærket i den anden side, *vend med 1 vende-m, og strik over 4 (4) 4 (5) 5 m mindre for hver gang*, gentag *-* i alt 4 gange i hver side.

Halskant:

= 96 (102) 108 (112) 116 m.

Skift til p nr. 3, og strik 12 cm rundt i rib, 1 drejet r, 1 vr. Når der strikkes over vende-m, strikkes de to løkker i vende-m sammen. Sørg for, at strikkefastheden for rib overholdes.

Luk af i r og vr.

Vedrørende spørgsmål:

Opskrifterne er leveret af House of Yarn. Har du spørgsmål til opskrifterne eller forhandlere, kan du skrive til kundeservice@houseofyarn.no. Har du spørgsmål til opskrifter, der har været bragt i bladet de sidste 2 år, kan du skrive til krea@aller.dk

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.