Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Strik også: Flot koboltblå bluse i perlestrik
Str: S (M) L.
Overvidde (arb): 108 (115) 122 cm.
Hel længde: 50 (53) 57 cm.
Materialer: ”Navia Tradition” (100% uld/100 g = 180 meter): 4 (5) 6 ngl råhvid N901, 1 ngl lysebrun N905 + 1 ngl mørkebrun N906. Rundp nr. 6 + 7 (80 cm). Strømpep nr. 6 + 7.
Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00
Strikkefasthed: 12 m x 15 p = 10 x 10 cm på p 7.
Forkortelser og brugertips til håndarbejde
(link fjernet)
For- og bagstk: Slå 130 (138) 146 m op på rundp 6 med råhvid og strik 10 omg rib (1 r, 1 vr). Skift til rundp 7 og strik mønster efter dia, til arb måler 29 (31) 33 cm. Del arb og strik for- og bagstk færdigt hver for sig.
Bagstk: Strik mønster efter dia, til arb måler 50 (53) 57 cm. Lad m hvile.
Forstk: Strik mønster efter dia, til arb måler 17 (18) 19 cm fra delingen. Lad de 16 (18) 18 midterste m hvile til hals og strik hver side færdig for sig sådan: Forts i mønster og luk 1 m mod halsen på hver 2. p i alt 5 (6) 6 gange. Forts lige op, til forstk har samme længde som bagstk. Læg skulder-m fra hhv forstk og bagstk r mod r og strik m sm to og to, idet der samtidig lukkes af. Strik den anden side færdig på samme måde.
Ærme: NB: De 2 m midt under ærmet strikkes med råhvid hele vejen ned og er ikke medregnet i dia. Der strikkes altså 1 m råhvid, derefter mønster efter dia til sidste m, som strikkes råhvid. Strik 57 (61) 65 m op langs ærmegabet med råhvid på strømpep 7 og strik mønster efter dia, idet der på hver 5. omg tages 1 m ind på hver side af 2 råhvide m, til der er 29 (33) 37 m. Strik, til ærmet er 49 (49) 50 cm. Skift til strømpep 6 og tag 1 (5) 7 m ind jævnt fordelt. Strik 10 omg rib (1 r, 1 vr). Luk af.
Halskant: Strik 62 (64) 68 m op langs halsen med råhvid på strømpep 6 og strik rib (1 r, 1 vr), til halsen måler 24 cm. Luk af.
>>Her kan du finde diagrammet til opskriften<<
Design: Sára J. Mrdalo
Lige nu kan du vinde garnet til denne sweater - se mere her!