Strik hvid bluse

Fredag, 10. august 2012
af Redaktion
Strik, der slanker: Den kridhvide bluse har meget flatterende facon med overskæring under barmen, trekvart ærmer og smuk halsudskæring
Foto: Sandnes Garn
Foto: Sandnes Garn

STRIKBLUSE
Str.: (XS/S) M (L) XL.
Overvidde (arb): (84) 95 (107) 114 cm.
Længde: (62) 64 (66) 68 cm.
Ærmelængde: (25) 26 (27) 28 cm.
Materialer: "Mandarin Petit" (100% bomuld/50 g = 180 meter): (350) 400 (450) 500 g hvid 1001. Rundp + strømpep nr. 2½ + 3. Lille rundp nr. 2½ til hals. 1 knap.
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69.
Strikkefasthed: 27 m = 10 cm i glat på p 3.

Diagram: Kan hentes her
Se forkortelser og brugertips her

JEG ELSKER AT STRIKKE

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook - se mere her

For- og bagstk: Slå (252) 280 (312) 332 m op på rundp 2½. Strik 9 omg retstrik rundt (= skiftevis 1 omg vr, 1 omg r). Skift til rundp 3. Strik mønster efter dia A over 72 m, strik (54) 68 (84) 94 m glat, strik mønster efter dia A over 72 m, strik (54) 68 (84) 94 m glat. Strik med denne inddeling, samtidig når arb måler 11 cm, tages ind ved at strikke 2 vr sm i beg af hver bane med vr m = minus 12 m. Gtg indt, når arb måler (21) 22 (23) 24 cm = (228) 256 (288) 308 m. Strik til arb måler (32) 33 (34) 35 cm. Sæt 1 mrk efter 30 m (= side-mrk, midt i mønsteret) og tilsvarende i den anden side = (114) 128 (144) 154 m til hver del. Strik 1 cm glat over alle m. Strik videre mønster efter dia A over de midterste (84) 84 (96) 108 m på bagstk og mønster efter dia B over de midterste 24 m på forstk, de øvrige m strikkes i glat. Strik med denne inddeling til hel længde, samtidig, når arb måler (45) 46 (47) 48 cm, lukkes (6) 6 (6) 8 m i hver side til ærmegab. Strik hver del færdig for sig.

Bagstk = (108) 122 (138) 146 m: Luk til ærmegab i hver side på hver 2. p for (2, 2, 1, 1, 1, 1) 2, 2, 1, 1, 1, 1 (3, 2, 2, 2, 1, 1, 1) 3, 2, 2, 2, 1, 1, 1 m = (92) 106 (114) 122 m. Strik til arb måler 4 cm før hel længde. Sæt de midterste (40) 42 (44) 46 m på hjp til nakke og strik hver side færdig for sig. Luk videre mod nakke på hver 2. p for 3, 2, 1, 1 m. Luk til skrå skulder fra ærmegabssiden for (6, 6, 7) 8, 8, 9 (9, 9, 10) 10, 10, 11 m. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

KØB GARN I FAMILIE JOURNALS SHOP

Strik et kongerige: det lækre svøb, som kron-prinsesse Marys børn alle er blevet pakket ind i - fungerer også som sjal til dig selv - køb garnet her (link fjernet)Opskriften findes her

Forstk = (108) 122 (138) 146 m: Tag ind til ærmegab og strik som bagstk, til arb måler 12 cm før hel længde. Sæt de midterste (30) 32 (34) 36 m på hjp til hals og strik hver side færdig for sig. Luk videre mod hals på hver 2. p for 4, 3, 2, 1, 1, 1 m. Luk til skrå skulder ved samme længde og på samme måde som på bagstk. Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Ærmer: Slå (60) 64 (68) 72 m op på strømpep 2½. Strik 9 omg retstrik rundt (= skiftevis 1 omg vr, 1 omg r). Skift til rundp 3. Sæt 1 mrk om 1. og sidste m på omg = mrk-m. Strik glat til hel længde samtidig med, at der tages 1 m ud på hver side af mrk-m for hver 1 cm i alt (21) 21 (22) 22 gange = (102) 106 (112) 116 m. Strik til ærmet måler (25) 26 (27) 28 cm eller ønsket længde. Luk (6) 6 (6) 8 m midt under ærmet og strik videre frem og tilb. Luk til ærmekuppel i hver side på hver 2. p for (2, 2) 2, 2 (3, 2, 2) 3, 2, 2 m, derefter 1 m i hver side (13) 15 (15) 16 gange, videre i hver side på hver 2. p for 2, 2, 2, 2, 2, 2, 3, 3 m. Luk de rest 26 m. Strik 1 ærmee til på samme måde.

Montering: Sy skuldersømmene og sy ærmerne i.

Halskant: Strik (204) 208 (212) 216 m op rundt i halskanten på p 2½ (inkl. m på hjp). Strik 9 omg retstrik rundt samtidig med, at der lukkes af på sidste omg.

Bælte: Slå 6 m op på p 2½. Strik ca. (88) 98 (110) 118 cm snoningsmønster over 4 m som vist på mønster efter dia B inden for 1 kantm i hver side. (Kantm strikkes r på alle p).
Sy bæltet løst til langs den glatstrikkede bane og kun langs den øverste kant af bæltet. Bæltets ender skal overlappe hinanden midt for og fæstes med 1 knap midt på (se foto).

Strikkeopskrift: Heidi Måsvær

Håndarbejdsbøger - til den bedste pris her


Bluse med
striber

Smuk poncho

Rosa trøje

Strikket tunika

Smuk trøje

HJÆLP?
Vores strikkeekspert, Lene Holme Samsøe, svarer på spørgsmål vedrørende opskrifter, der har været vist i bladet inden for de sidste 2 år. Ring på tlf. 70 26 22 81, tirsdag kl. 10-13, eller mail til: haandarbejde@familiejournal.dk