Annonce

Strikkeopskrift på cardigan med stribeeffekt

Lun og lækker cardigan strikket i to tråde for et blødt, levende farvespil – med V-hals, raglanærmer og fine knapper som afslutning.
Af
Permin
Cardigan med stribeeffekt
Annonce

Gratis strikkeopskrift på cardigan med stribeeffekt:

Størrelser: S (M) L (XL) XXL

Passer overvidde: 85 (95) 105 (115) 125 cm

Arbejdets overvidde: 98 (107) 118 (127) 138 cm

Hel længde: 51 (53) 55 (57) 61 cm

Ærme fra halskant: 66 (67) 68 (68) 69 cm

Garn: Nellie og Berta by Permin

Garnforbrug:

Nellie: 4 (4) 4 (4) 5 nøgler 882406/Koral/rust/blå

Berta: 5 (5) 5 (6) 6 nøgler 880321/Råhvid

Andet: 5 (5) 6 (6) 6 knapper

Vejledende pinde: Rundp 5 og 6 mm (60 eller 80 cm)

Strikkefasthed: 14 m x 21 p glatstrik på p 6 mm med en tråd Nellie og en tråd Berta = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, kant-m = kantmaske, sm = sammen, dr = drejet, M = markør, arb = arbejdet

Sådan strikker du en cardigan med stribeeffekt:

Info: Hele arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind med en tråd Nellie og en tråd Berta. Der strikkes nedefra og op.

Udtagninger fra retsiden: Udtagning mod højre før kant-m (udtH): Stik venstre p ind bagfra under lænken mellem m, og strik den r.

Annonce

Udtagning mod venstre efter kant-m (udtV): Stik venstre p ind forfra under lænken mellem m, og strik den dr r.

Ryg og forstykker: Slå 138 (150) 166 (178) 194 m op på rundp 5 mm, og strik 8 cm frem og tilbage i rib (1 vr, 1 r) med 1 kant-m i hver side, som strikkes r på alle p.

Skift til rundp 6 mm, og fortsæt lige op i glatstrik, til arb måler 32 cm.

Luk af til ærmegab således: Strik 29 (32) 36 (39) 43 m, luk 11 m af, strik 58 (64) 72 (78) 86 m, luk 11 m af, strik 29 (32) 36 (39) 43 m.

Lad arb hvile på maskeholdere.

Ærmer: Slå 28 (30) 32 (34) 36 m op på rundp 5 mm, og strik 8 cm frem og tilbage i rib (1 vr, 1 r) med 1 kant-m i hver side, som strikkes r på alle p.

Annonce

Skift til rundp 6 mm, og fortsæt i glatstrik, idet der på 1. p tages 4 m ud jævnt fordelt.

Herefter strikkes udtagninger således: Tag 1 m ud inden for kant-m på hver 6. p 11 (12) 13 (14) 15 gange = 54 (58) 62 (66) 70 m.

Strik lige op, til arb måler 47 (46) 45 (43) 39 cm. Luk 6 m af i hver side = 42 (46) 50 (54) 58 m.

Lad arb hvile, mens det andet ærme strikkes.

Raglan: Læs hele stykket, inden du fortsætter.

Strik alle delene sammen (forstykke/ærme/ryg/ærme/forstykke) = 200 (220) 244 (264) 288 m.

Sæt M mellem alle dele, og tag ind til raglan på hver 2. p fra retsiden ved hver M således: Strik til 2 m før M: Tag 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over. Efter M: 2 r sm. Fortsæt raglanindtagningerne på denne måde i alt 20 (22) 25 (27) 31 gange.

Samtidig, når der er strikket 5 (5) 6 (6) 10 raglanindtagninger, tages ind til V-hals på hver 4. p fra retsiden 7 (8) 9 (10) 10 gange således:

I starten af p: 1 kant-m, tag 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over. I slutningen af p: 2 r sm, 1 kant-m. Når der kun er 3 m tilbage på forstykkerne, strikkes således i starten af p: Tag 1 m løs af, 2 r sm, træk den løse m over. I slutningen af p: 3 r sm.

Annonce

Samtidig, når der kun er 2 m tilbage på ærmerne, strikkes disse m lige op, og indtagninger strikkes kun på for- og bagstykket.

Lad de sidste 24 (26) 28 (30) 30 m hvile.

Forkanter: Saml op til forkanter på rundp 5 mm. Saml 1 m op i hver rk/m fra retsiden. Strik herefter 1 p rib (1 vr, 1 r), idet hver 4. og 5. m strikkes sm over m på forstykkerne. Strik yderligere 1 p rib.

Inden 3. p strikkes, måles der ud til knaphuller, og der sættes jævnt fordelt M, hvor de skal strikkes. 1. knaphul er 3 m fra nederste kant. Der strikkes knaphuller ved at strikke 2 m sm og slå om. I alt 5 (5) 6 (6 (6) knaphuller.

Strik yderligere 2 p rib, og luk af i rib.

Montering: Sy ærmerne sammen og derefter åbningen under ærmet. Sy knapper i. Hæft ender.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.