Strikket, asymmetrisk top

Torsdag, 1. juli 2010
af Redaktion
Den er længere i den ene side end den anden, og ærmerne sidder forskudt, men det er med vilje! Den skæve facon gør det muligt at arrangere toppen på forskellig vis
Foto: Adler Fotografi
Foto: Adler Fotografi

ASYMMETRISK TOP
Str: S (M) L.
Overvidde: 84 (91) 99 cm.
Længde: 40/54 (45/60) 50/66 cm.
Materialer: "Allino" (50% hør/50% bomuld/50 g = 125 meter): 300 (300) 350 g gul nr. 25. Rundpind nr. 3.
Garn fra BC Garn, tlf. 75 89 73 84.
Strikkefasthed: 21 m x 29 p = 10 x 10 cm i glatstrik.
Se forkortelser og brugertips her

Særlige teknikker: Blusen strikkes på rundpind. Der strikkes skiftevis rundt og frem og tilbage til kiler (= vendinger).
Ved de brede striber i "omvendt glat" vendes arbejdet med vrangen ud, så der kan strikkes glat!

Top: Slå 176 (192) 208 m op og strik 4 omg rundt i glatstrik. Det er r-siden, der vender udad! Sæt mrk ved omg's begyndelse (= den ene sidesøm). Forts med kile: ?Vend arb og strik 16 (18) 20 omg glat med vr-siden ud (= omvendt glat). Vend atter arb med r-siden ud. Nu skal der strikkes en kile, og dette gøres ved at strikke frem og tilbage med "vendinger": Strik 22 (24) 26 r, vend og strik 44 (48) 52 vr tilbage. Vend og strik 66 (72) 78 r, vend og strik 88 (96) 104 vr. Vend og strik 110 (120) 130 r, vend og strik 132 (144) 156 vr. Vend og strik 66 (72) 78 r. Du skal nu gerne være ved omg's beg og have r-siden frem! Strik så rundt endnu 4 (6) 8 omg. Nu strikkes den anden halvdel af kilen: Strik 66 (72) 78 r, vend og strik 132 (144) 156 vr tilbage. Vend og strik 110 (120) 130 r, vend og strik 88 (96) 104 vr tilbage. Vend og strik 66 (72) 78 r, vend og strik 44 (48) 52 vr. Vend og strik 22 (24) 26 r, du skal nu være ved omg's begyndelse?.
Vend arb og gtg ?-? endnu 4 gange. Der er 5 striber "omvendt glat" med vr-siden udaf og 5 kiler i glat!

Nu skal der strikkes en stribe omvendt glat og samtidig lukkes til det ene ærmegab: Vend og strik omg's første 76 (84) 90 m r, luk 24 (24) 28 m og forts med at strikke rundt. På næste omg slås 48 (48) 56 nye m op over de aflukkede m. Der strikkes rundt med vr-siden ud i alt 16 (18) 20 omg. Slut ved omg's beg. Strik endnu en kile som før (kilen strikkes på samme måde, selv om der er flere m på p nu!)
Efter kilen strikkes det andet ærmegab: Vend arb og luk de første 12 (12) 14 m, strik til der mangler 12 (12) 14 m af omg og luk disse. Slå 24 (24) 28 nye m op, strik omg og slå 24 (24) 28 nye m op i slutningen af omg (= i alt 48 (48) 56 m slået op). Sæt nyt mrk her (= omg's beg).

Strik næste omg og markér samtidig ærmer: Strik 24 (24) 28 m (= ærme), sæt mrk, strik 64 (72) 76 m, sæt mrk (= ryg), strik 48 (48) 56 m, sæt mrk (= ærme), strik 64 (72) 76 m, sæt mrk (= forstykke), strik de sidste 24 (24) 28 m til omg's beg. Nu strikkes de første 2 m og de sidste 2 m sm på begge ærmer på hver 2. omg (ryg og forstykke bevarer 64 (72) 76 m). Efter kilen: Vend arb og strik 16 (18) 20 omg rundt. Indtagningerne stopper på det ene ærme, når der ikke er flere m tilbage. Vend arb efter 16 (18) 20 omg og strik 4 omg med r-siden ud uden indtagninger.
Luk af uden at stramme. Hæft alle ender.

Strikkeopskrift: Jytte Slente

Flere fine strikkeopskrifter...
Sommertop
Lille vest
Kort jakke med skød
Bolero i perlestrik