
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Arbejdets overvidde: 83 (93) 103 (114) 123 (133) cm
Hel længde fra skulder: 47 (49) 51 (53) 55 (57) cm
Garn: Berta by Permin
Garnforbrug:
Fv 02/beige: 4 (4) 5 (5) 5 (6) nøgler
Fv 53/babyblå: 1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle
Fv 29/cassis: 1 (1) 1 (1) 1 (1) nøgle
Vejledende pinde: Rundp (40 og 80 cm) 3 og 4 mm, strømpep 3 og 4 mm
Strikkefasthed: 22 m x 30 p glatstrik på p 4 mm = 10 x 10 cm
Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, arb = arbejdet, M = markør, dr = drejet
Info: T-shirten strikkes rundt oppefra og ned i glatstrik med sadelskulder. Sadelskulder er en skulder, hvor der ikke er udtagninger på ærmerne, kun på for- og bagstykke.
Derefter strikkes udtagninger til ærmerne og ikke på for- og bagstykke. Siden deles arbejdet, og kroppen strikkes først, mens ærmerne hviler. Der strikkes striber på kroppen.
Når Berta strikkes sammen i flere farver, skal arbejdet altid vaskes i maskine med rigeligt vand, for at overskydende farve bliver vasket ud og dermed ikke smitter af på de andre farver.
Udtganinger: UdtH (udtagning mod højre) før M: Stik venstre p ind bagfra under lænken mellem m, og strik den r.
UdtV (udtagning mod venstre) efter M: Stik venstre p ind forfra under lænken mellem m, og strik den dr r.
Striber: ☆2 omg fv 53/babyblå, 4 omg fv 29/cassis, 2 omg fv 53/babyblå, 8 omg fv 02/beige☆. Strikkes 4 gange fra ☆ til ☆.
Bærestykke: Slå 102 (106) 106 (112) 118 (122) m op med fv 02/beige på rundp (40 cm) 3 mm, evt. over to p. Strik 3 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Sæt M i starten af omg (midt bag). Omg starter her, indtil andet bliver nævnt i opskriften.
Skift til rundp 4 mm (40 cm). Sæt fire nye M i en anden farve uden at strikke omg således: M (midt bag), 21 (22) 22 (23) 25 (26) m (1. halvdel af bagstykket), 1. M, 10 m (højre skulder), 2. M, 41 (43) 43 (46) 49 (51) m (forstykke), 3. M, 10 m (venstre skulder), 4. M, 20 (21) 21 (23) 24 (25) m (2. halvdel af bagstykket).
Læs hele afsnittet igennem, inden du starter: Strik frem og tilbage, og strik sadelskulderudtagninger på retsiden ved de fire M, samtidigt med der strikkes vende-p til forhøjet nakke.
Tag ud før 1. og 3. M (udtH) og efter 2. og 4. M (udtV) – på denne måde tages kun ud på for- og bagstykke, og skuldrene har samme antal m som før.
Efter vending sættes 1. m over på højre p med garnet mod dig. Træk derefter garnet ned over p, så der dannes en dobbelt-m på p (vende-m). Strik herefter vende-m sammen til 1 m på efterfølgende p.
1. p (retside): Start midt bag på bagstykket. Strik r frem til 1. M, udtH. Strik 10 skulder-m, 2. M, udtV, strik 2 m ind på forstykket, vend, og lav en vende-m. Det halve bagstykke er nu strikket. 2. halvdel = 3. p.
2. p: Strik vr tilbage over højre skulder (10 m), bagstykke, venstre skulder (10 m) og 2 m ind på forstykket, vend, og lav en vende-m.
3. p: Strik nu frem til 3. M, udtH, 10 skulder-m, 4. M, udtV, strik tilbage til midt bag (dette regnes ikke som en hel p = 2. halvdel af 1. p).
Gentag 1. p, men vend 2 m efter sidste vende-m på kommende p (glem ikke at strikke vende-m sammen). Gentag disse p fra midt bag, til der er strikket i alt 5 sadeludtagninger (10 p = ca. 3,5 cm midt bag under ribben).
Strik nu rundt, og tag ud på hver omg ved de fire M på samme måde som tidligere yderligere 17 (19) 23 (26) 27 (30) gange = 85 (91) 99 (108) 113 (121) m på for-/bagstykket og 10 m til skulder. Arb måler ca. 9 (9,5) 11 (11,5) 12,5 (13) cm fra M midt bag under ribben.
Nu starter udtagningerne til ærmerne således: Fortsæt med at strikke rundt i glatstrik, og tag nu ud efter 1. M og 3. M (udtV) og før 2. M og 4. M (udtH) på hver 2. omg i alt 25 (25) 25 (26) 28 (31) gange = 60 (60) 60 (62) 66 (72) m til ærmerne og 85 (91) 99 (108) 113 (121) m på for-/bagstykke. Arb måler nu ca. 19 (19) 19 (19,5) 21 (23) cm fra skulderen.
Bryd garnet, og fjern M. Sæt m til ærmerne til hvile på maskeholdere, og strik kroppen.
Krop: Strik 1 omg med fv 02/beige, hvor der slås 6 (12) 14 (18) 22 (24) nye m op under hvert ærme – lad omg starte midt under det ene ærme = 182 (206) 226 (252) 270 (290) m.
Strik 1 omg i fv 02/beige, og fortsæt herefter rundt i glatstrik og striber. Efter stribemønsteret fortsættes med fv 02/beige, til arb måler 42 (44) 46 (48) 50 (52) cm fra skulder.
Skift til rundp 3 mm, og strik 5 cm rundt i rib, 1 r, 1 vr. Luk af på næste omg i rib.
Ærmer: Saml de hvilende m op, og slå 6 (12) 14 (18) 22 (24) nye m op i de nye m under ærmet med fv 02/beige på strømpep 4 mm. Lad omg starte midt under ærmet = 66 (72) 74 (80) 88 (96) m.
Strik rundt i glatstrik, til ærmet måler ca. 3 cm fra ærmegabet.
Skift til strømpep 3 mm, og strik 3 cm rib, 1 r, 1 vr. Luk af på næste omg i rib.
Strik det andet ærme på samme måde.
Hæft ende.